Jonas Urth fortsætter sine fremgange
Jonas Urth fortsætter sine fremgange
Jonas Urth Pedersen fortsætter med ar imponere og fredag sikrede den unge kusk sig sæsonens tredje sejr.
Det er stærke papirer Jonas Urth Pedersen kører med i denne sæson.

Født i 2029
Jonas Urth Pedersen, født i 2009, fik sin licens sidste i 2025 og nåede inden nytår at gøre to starter. Debuten fandt sted i Aalborg, hvor han bag Kitty Cross imponerede med en flot tredjeplads – en præstation, der allerede dér viste, at han havde både mod og evner til at begå sig blandt de voksne kuske.
Senere fulgte en start med Nobel S M i Skive, hvor parret dog ikke nåede frem til præmierækken. Men selv om resultaterne i begyndelsen var blandede, har erfaringerne tydeligvis gjort ham stærkere.
Fredag fremstod han som en kusk, der ikke blot kører med hjertet, men også med hovedet, og som formår at holde overblikket, selv når løbet spidser til.

Travsporten er en naturlig del af Jonas’ liv. Han er vokset op i en familie, hvor sporten fylder meget, og hvor både far og mor har markeret sig stærkt gennem årene.
Faderen, Anders Pedersen, har været professionel træner på Spar Nord Arena siden 1. oktober 2005. Dengang var han blot 22 år, men han etablerede sig hurtigt som en træner med ambitioner og et skarpt blik for heste.
Sidste år leverede han en af sine bedste sæsoner med hele 22 sejre – et tydeligt bevis på, at han fortsat udvikler sig og formår at holde sig i toppen af dansk travsport.
Moderen, Trine Urth Pedersen, har også sat sit præg på sporten. Hun havde sin hidtil bedste sæson for to år siden, hvor hun kørte 10 sejre hjem i 38 starter. Med sådan en baggrund er det ikke overraskende, at Jonas har fået interessen for hestene ind med modermælken.
Han begyndte – som så mange andre unge kuske – i ponysporten, hvor han gradvist opbyggede både teknik, kørefornemmelse og forståelse for de taktiske beslutninger, der ofte afgør et løb. Det fundament har han nu taget med sig over i de voksnes rækker, hvor han allerede har vist, at han kan omsætte talent til konkrete resultater.














