Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Kort nyt fra ind- og udland

Kort nyt fra ind- og udland

På Travet.dk får du hurtigt overblik over de vigtigste nyheder. Vi samler det hele i et overskueligt format, så du nemt kan følge med i alt, der rører sig i travsporten.

Kender du til en sag, et tip eller en historie, der bør frem i lyset? Så hører redaktionen gerne fra dig. Vi modtager løbende input fra læsere og samarbejdspartnere og vurderer alle henvendelser med journalistisk grundighed.

Du kan kontakte os på telefon 42 42 94 51 eller på e-mail: Ulrik@Travet.dk.

658195789 3750328341765499 858673709153802409 n

1). Travhest i rampelyset: Timanfaya med i ny musikvideo

Travhesten Timanfaya har fået en usædvanlig birolle – denne gang ikke på travbanen, men foran kameraet i en ny musikvideo. Den mørke Love You-hoppe medvirker nemlig i sangerinden Neddas nye video til singlen “Se Nu”, der netop er blevet offentliggjort. Læs mere her.

2). Morten Juul fylder 50 – en markant skikkelse i både sporten og vores medie

I dag runder Skive‑træneren Morten Juul 50 år, og det er en milepæl, der fortjener mere end en høflig bemærkning. For os på Travet.dk har Morten haft en særlig betydning gennem de seneste 11 år – både som fagperson, som kilde og som menneske med en helt egen, kompromisløs stil.

Morten Juul er i dag en af de mest markante og respekterede travtrænere i Danmark. Med en stærk familiearv, en professionel tilgang til træningsarbejdet og en stald i konstant udvikling har han etableret sig som en træner, der år efter år leverer resultater på topniveau. Læs mere her.

Hairos Copenhagen Cup John Koehler Aeresrunde

3). Vincennes – Dansk andenplads.

Stutteri Disney-ejede Pure Steel tog fredag en flot andenplads på Vincennes efter en fin indsats. Læs mere her.

4). Maj propositioner: Storløbsfeberen stiger

Der venter sportslige perler på stribe i maj måned, Storløbssæsonen tager for alvor fart i maj, hvor der venter både DM for Amatører, Menhammar Copenhagen Cup og Albani Sprintermesteren

Hvis man begynder at få lidt storløbsfeber allerede i april med den forestående Musketerdag, så bliver den ikke mindre i maj, hvor der venter sportslige perler på striber. Læs mere her.

5). Jonas Urth fortsætter sine fremgange

Jonas Urth Pedersen fortsætter med ar imponere og fredag sikrede den unge kusk sig sæsonens tredje sejr.

Det er stærke papirer Jonas Urth Pedersen kører med i denne sæson. Læs mere her.

MAVEN

6). Johnny Takter sejrede med dansker på Kalmar

En af svensk travsports mest markante profiler, Johnny Takter, viste fredag aften endnu en gang sin klasse, da han kørte danske I Can Win Gardenia først over stregen på Kalmar. Læs mere her.

7). Rundede 300 opdateringer

Travet.dk rundede fredag aften 300 opdateringer i marts måned.

8). Noa Reldén sparket af hest

Noa Reldén befinder sig på akutmodtagelsen i Kalmar efter at være blevet sparket af en hest i defileringen til dagens ottende løb i Kalmar.

9). Kræver ændringer

Svenske hesteejere kræver ændringer:– Det nuværende setup er uholdbart.

10). Læserhenvendelse.

Hvorfor har i ikke skrevet om dagens løbsdag på Fyens Væddeløbsbane?

Svar: Jeg sidder gerne og dækker alle de danske væddeløb, og jeg betaler også gerne Martin for at dække de danske løb. Vi sidder dog ikke og kigger ud i luften fra kl. 15.45 til 20-21.00 for at vente på billeder. Vi sad klar fra 15.40 til midten af løbsdagen, hvor vi tog beslutningen om at pakke sammen, da der ikke var nogen billeder klar.

Det er i praksis penge ud af vinduet at dække de danske løbsdage for vores del. Tidligere kunne vi balancere det gennem sponsoratet fra BET25, men efter at det bortfaldt har vi fortsat dækningen alligevel.

Det er en service til banerne, trænerne, hesteejerne og opdrætterne, men til grin gider jeg ikke at være. Det blev til en kort gennemgang til i nat af samme årsag.

MARION LASER DSC 7741

11). Sådan gik det på Fyens Væddeløbsbane.

1. løb – Marion Laser

Det blev Magnus Ladegaard-trænede Marion Laser, der indledte løbsdagen i Odense for René Kjær. Parret tog spidsen kort efter start til åbningerne 17,2/500 meter og 19,0/1000 meter. Den treårige hoppe vandt i 1.17,9/2140 meter snore. Andenpladsen gik til Paola Zandbergen, mens tredjepladsen gik til Let’s Go Butcher.

Ejer: Stald Marion Laser
Opdrætter: Stutteri Laser

Træner: Magnus Ladegaard
Kusk: René Kjær

Se løbet her.

CLEVELAND DSC 7804

2. løb – Cleveland

Kornelius Knuth vandt med Dirk Hafer-trænede Cleveland. Sejren kom i hus efter et løb i andet par udvendigt indledningsvis, inden det blev et løb, som første hest i andet spor de sidste 1200 meter. Cleveland sejrede i 1.17,7/2140 meter auto. Lafayette Shadow tog andenpladsen, mens See Link Hook tog tredjepladsen.

Ejer: Isabel & Andreas Jauss
Opdrætter: Christian Tausent

Træner: Drik Hafer
Kusk: Kornelius Knuth

Se løbet her.

KARISMA GARDENIA DSC 7867

3. løb – Karisma Gardenia

Det blev Marc Bæk Nielsen-trænede Karisma Gardenia, der sejrede for Jeppe Juel. Efter et perfekt løb i andet par udvendigt, kom angrebet i tredje spor i sidste sving, hvorfra Karisma Gardenia skar målstregen først i 1.15,8/2140 meter auto. På de efterfølgende placeringer sluttede Klinton Cloc og Kylie By Hans.

Ejer: Till Invest I/S
Opdrætter: Anton Andreasen

Træner: Marc Bæk Nielsen
Kusk: Jeppe Juel

Se løbet her.

JOMO CASH DSC 7904

4. løb – Jomo Cash

Jan Dahlgaard sejrede med egentrænede Jomo Cash. Ekvipagen kunne tage spids straks fra til start til åbningerne 12,6/500 meter og 16,9/1000 meter. Det blev karrierens 12. sejr for Jomo Cash, som vandt i 1.15,1/2140 meter auto. Andenpladsen gik til Freiherr Faust, mens tredjepladsen gik til Henri Cloc.

Ejer: Stald Rosenvang
Opdrætter: Flemming Reinholdt

Træner: Jan Dahlgaard
Kusk: Jan Dahlgaard

Se løbet her.

KICK WINNER DSC 8003

5. løb – Kick Winner

Jonathan W. Veel slog til med Jesper Winther-trænede Kick Winner. Parret kom til at sidde i fjerde par indvendigt undervejs, inden angrebet kom på sidste langside. Kick Winner leverede en god afslutning til sejr i 1.15,8/2160 meter snore. Justgivemareason tog andenpladsen, mens Larrabass L B tog tredjepladsen.

Ejer: Stald Kikko
Opdrætter: Anton & Michael Korfitsen

Træner: Jesper Winther
Kusk: Jonathan W. Veel

Se løbet her.

IENA DOWNS DSC 8062

6. løb – Iena Downs

Det blev til den anden dagssejr for René Kjær, da han sejrede med Magnus Ladegaard-trænede Iena Downs (From Above). Efter et løb i andet par udvendigt undervejs, kom angrebet på sidste langside, inden Iena Down tog spidsen i sidste sving til sejr i 1.14,2/2140 meter auto. Here’s Johnny og Gadira sluttede på de efterfølgende placeringer i løbet.

Ejer: Hasse Grønbæk
Opdrætter: Tanja & Helle Thorhauge

Træner: Magnus Ladegaard
Kusk: René Kjær

Se løbet her.

NEUF DU PAPE DSC 8170

7. løb – Neuf du Pape

Robert Gramuller-trænede Neuf du Pape vandt montéløbet for Ronja Walter. Det blev til et løb i andet spor undervejs, inden parret kom i tredje spor på sidste langside. Den hollandskfødte hest leverede en god afslutning og sejrede i 1.16,9/2180 meter snore. Andenpladsen gik til Mellby Howlit, mens tredjepladsen gik til Encore Cloc.

Ejer: Stall Wieserhof
Opdrætter: Swift Racing Stable

Træner: Robert Gramuller
Rytter: Ronja Walter

Se løbet her.

ARKIBAL TAMSEN DSC 8295

8. løb – Arkibal Tamsen

Det blev Viktor Larsen-trænede Arkibal Tamsen, der vandt det afsluttede løb i Odense. Det skete med Jonas Urth Pedersen efter at ekvipagen kom til spids til åbningerne 20,8/500 meter og 19,9/1000 meter. Arkibal Tamsen sejrede i 1.19,0/2140 meter auto. Fidel Castro tog andenpladsen, mens Girlpower tog tredjepladsen.

Ejer: Team S T R
Opdrætter: Jette Tamsen

Træner: Viktor Larsen
Kusk: Jonas Urth Pedersen

Se løbet her.

Fotos af Gorm Foto

banner spring taars

 

2 banner dansk revision skive

 

banner ansager

 

banner travavl

 

banner marc baek nielsen

 

banner equi

 

DUMBO med tekst scaled 1

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK