Ny stjerne fra Marcussen?
Den succesrige jyske opdrætter Lars Marcussen kan meget vel have en ny stjerne på vej. Denne gang i samarbejde med vennen Kim Hansen.
Der har givetvis være store forventninger til Lovely Music, der blev godkendt på Fyens Væddeløbsbane i slutningen af 2024.
En enkelt start blev det til sidste år, hvor hoppen var tredje i Skive. Årsdebuten gav en andenplads, mens det blev til galop senest.
3-årige Lovely Music kunne tage karrierens første sejr i aftes, da den vandt ved løbene i Aalborg med Birger Jørgensen i sulkyen.
Angrebet kom på bagerste langside og herfra kunne Lovely Music (Maharajah) skære målstregen først i tiden 1.18,2/2140 m. Auto.

God afstamning
Faderen til Lovely Music er Maharajah, der vandt Prix d’Amerique, Svensk Travderby, Olympiatravet og Svensk Trav-Kriterium.
I alt bød karrieren på 31 sejre i 59 starter og præmiekontoen nåede 23.534.423 skr. for Maharajah, der også har succes i avlen.
Moderen Calamara Donna blev indkøbt i 2020 i det svenske sammen med Kim Hansen, og den er også mor til 2-årige Nicely Music.
Selv havde hoppen også en god karriere, der blandt gav sejr i Stochampionatet samt Derbystoet. Hoppen tjente

Om Lars Marcussen
Gennem årene har Lars Marcussen ikke været bleg for at satse som opdrætter, og heste med opdrætternavnet ”La Marc” huserer i ind- og udland.
Selvom Lars Marcussen som opdrætter sælger de fleste af hans opdræt, så tager det på ingen måde glæden over hestenes succes. Tværtimod kan man høre på opdrætteren fra Vejle, at man følger med i alt, der har med ”La Marc” at gøre.
Træningslisten hos Lars Marcussen tæller aktuelt fire heste.
Udover Lovely Music er det også Foreign Affairs (242.535 kr.), Giovanni (37.636 kr.) og Kalas La Marc (50.923 kr.).
Fotos af
Hesselborg Foto






