Optakt til Lunden
Ni løb er programmet, når Charlottenlund Travbane til middag slår portene op.
Der er lagt op til et møde mellem to sejrsvante derbykandidater, når de to 4-åringer Kaboom og Kohkahycumest mødes til middag.
Kaboom kommer til start for Axel Jacobsen efter ni starter i karrieren. Det er blevet til fem sejre, en andenplads og en tredjeplads.
Hesten er vindertippet i banens officielle program, og den kommer til start fra spor fem over 2000 m. Auto.
Kohkahycumest har vundet seks gange i 14 starter, men har ikke forladt en travbane uden sejr i indeværende år.

Michael Lønborg kan udbygge
Med 11 sejre i 2025, har Michael Lønborg haft den bedste sæson af alle på Charlottenlund Travbane, og han starter atter i dag.
Aarhus-træneren har to heste med i transporteren til Lunden. Det er de to 4-åringer Keep Cool Cash og Kill Bill.
Keep Cool Cash har startet tre gange i år. Det er blevet til en enkelt sejr, som kom i hus i sæsondebuten i april måned.
Kill Bill sæsondebuterede i Aarhus for et par uger siden efter trænerskiftet fra Nicklas Korfitsen og det blev til en andenplads.

Spændende 3-åringer indleder
Det indledende løb på Charlottenlund Travbane er forbeholdt de 3-årige heste, men blot fem heste kommer til start i løbet.
Martin Kjølsen-trænede Luther King er vindertippet i programmet, og det er den med Steen Juul fra spor to over 2000 m. Auto.
To af heste i løbet kommer fra Jeppe Juel, som selv vælger at køre Luigi, mens han overlader Lovestick til Birger Jørgensen.
Sidste år var Like A Frækkert tredje i Opdrætningsløbet, og den gør årets tredje start. Endelig slutter La Champ Laser feltet.
Baneprogrammet til løbsdagen kan læses her.
Der kan spilles med til løbene ved at klikke på banneret herunder.
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
Fotos af
Burt Seeger






