Axel Jacobsen med to sejre
Axel Jacobsen tog årets første og årets anden sejr fredag eftermiddag.
Axel Jacobsen sikrede sig årets første og anden sejr fredag eftermiddag på Charlottenlund Travbane.
Med de egentrænede heste Kaboom og American Dream kunne Axel Jacobsen krydse målstregen som vinder i begge løb. De to heste deler en fælles baggrund, da de begge er opdrættet af Frank og Preben Sørensen i Nordjylland.
Axel Jacobsen, der gennem flere år har handlet med heste i det nordjyske, opnåede i går flotte resultater, da han bragte fire af sine heste til start. Gårsdagens to vinderheste har ydeligere det til fælles at de er efter avlshingsten Love You.
Axel Jacobsen har dagligt ansvaret for 22 heste.
Stod bag en af de bedste
Axel Jacobsen stod bag en af de mest succesfulde dansktrænede travheste nogensinde, den amerikanskfødte Frisky Frazer. Hesten markerede sig som en del af den absolutte internationale elite og opnåede bemærkelsesværdige resultater i storløb i Danmark, Sverige, Norge og Holland. Blandt højdepunkterne var fire kvalifikationer til finalen i Elitloppet på Solvalla, hvor tredjepladsen i 1993 blev det bedste resultat.
Frisky Frazer blev erhvervet i 1992 under Axel og Charlotte Jacobsens indkøbstur i USA. Hesten blev købt for 25.000 dollars efter at have imponeret i babyløb på Pocono Downs.
Karrieren strakte sig over ni år, fra to- til elleveårsalderen, og kulminerede med en fjerdeplads i Elitloppet 2001 bag legender som Varenne og Victory Tilly.
Samlet indløb Frisky Frazer 6.612.239 kr. i præmiepenge og cementerede sin plads som en af de største i dansk travsports historie.
Været en god mand for sporten
Axel Jacobsen har gennem mere end fire årtier markeret sig som en af dansk travsports mest respekterede og succesfulde trænere. Med over 2000 sejre og en plads i travsportens Hall of Fame (2019) er hans navn synonymt med dedikation og innovation inden for sporten.
Efter at have startet som staldmand tog Axel Jacobsen i begyndelsen af 1980’erne skridtet til en professionel karriere. Han var blandt de første i Danmark til at implementere ridetræning som en del af hestenes træningsprogram, hvilket vidner om hans fremsynede tilgang til sporten.
Axel Jacobsen har vundet trænerchampionatet i Lunden seks gange og har triumferet i Dansk Trav Derby to gange med Game Høgh og Hawkeye.
Hans bidrag til travsporten har været enorm.
Dygtige opdrættere
Der går næsten ikke en uge, hvor opdrætterbrødrene Frank og Preben Sørensen kan se tilbage på minimum en vinder.
Historien om Frank og Preben Sørensen er beretningen om et brødrepar med travsport i blodet. Brødrene Sørensen er et eksempel på, at tingene ikke kommer af sig selv, men man når langt med hårdt arbejde.
Frank Sørensen gik desværre bort i 2024, mens Preben Sørensen følger dansk travsport tæt. Vi har haft fornøjelsen at at besøge de to opdrættere for år tilbage, hvor vi fik ind indblik i en opdrættervirksomhed.
Vi fik samtidig også en indsigt i hvike tanker man gør sig omkring hingstevalg.

Fredagens to sejre
Axel Jacobsen kom også på vinderpladsen. Sejren kom i hus med Kaboom (Love You), der tog sin tredje sejr i træk i tiden 1.15,3/2000 m. Auto. Keep Up Laser tog andenpladsen, mens Kennedy tog tredjepladsen.
Ejer: Langesø Træningsc.(A. Jacobsen) m.fl.
Opdrætter: Frank & Preben Sørensen
Træner: Axel Jacobsen
Kusk: Axel Jacobsen
Se løbet her.

America Dream
Det blev til endnu en sejr for Axel Jacobsen, da han sejrede med America Dream (Love You). Det skete efter et løb som første hest i andet spor i tiden 1.12,9/2000 m. Auto. Pre Calculated og Cash Heavy sluttede på løbets efterfølgende pladser.
Ejer: Team America Dream (A.Jacobsen)
Opdrætter: Frank & Preben Sørensen
Træner: Axel Jacobsen
Kusk: Axel Jacobsen
Se løbet her.
Fotos af:
Burt Seeger.
Privatfoto.
Bjerke Travbane.






