Spænder buen for Justlikejessejames
Der venter en spændende start for Justlikejessejames, når den starter på Charlottenlund Travbane søndag eftermiddag.
Marc Bæk Nielsen-trænede Justlikejessejames kommer til start som vindertippet i banens officielle program.
Aalborg-træneren står selv på sidelinjen, og har fået svenskeren Magnus A. Djuse til at forvalte hestens chance i løbet.
Med næsthøjeste indtjening i løbet har 5-åringen fået spor 11 over 2000 m. Auto, og det er med 25.000 kr. i førstepræmie.
Det bliver hestens anden start i år efter at den sæsondebuterede ved Musketerdagen for et par uger siden i Skive.

Travet.dk har formidlet hesten
Peter Rudbeck og hans familie satte Justlikejessejames til salg efter 4-årssæsonen, og hesten kom på salgsmenuen på Travet.dk.
Tili Invest I/S slog til og købte hesten, hvorefter Marc Bæk Nielsen fik hesten i træning for at gøre den klar til 5-årssæsonen.
På Musketerdagen i Skive havde Marc Bæk Nielsen hyret hollænderen Robin Bakker til at køre hesten og det gik helt perfekt.
Justlikejessejames kom i topfart i opløbet og kunne sejre i årsdebuten i 1.12,5/1600 m. Auto, som samtidig var ny rekord for hesten.

Om Marc Bæk Nielsen
Marc Bæk Nielsen startede som 12-årig med at komme i stalden hos Bo Westergaard og Peter Jensen på Vang Hovedgaard.
Fire år senere fik 1993-fødte Marc Bæk Nielsen amatørlicens, og familien erhvervede sig Snuggen, og sidenhen også Nimbus Vang.
Efter færdiggørelsen af skolen blev han ansat hos Bo Westergaard og Peter Jensen, hvor han var to år, inden han kom til Flemming Jensen.
Den 1. oktober 2016 nedsatte Marc Bæk Nielsen sig som træner, og han fik Spar Nord Arena i Aalborg som hjemmebane, hvor han har været lige siden.
Fotos af
Flemming Andersen
Burt Seeger
Hesselborg Foto







