Søskende skal spise kirsebær med de store drenge
Leif Hansen og hans kone Judy Pålson har en fantastisk følhoppe i Quintessense, hvis afkom har gjort det fremragende på de danske og svenske væddeløbsbaner.
Det er bemærkelsesværdigt, at en hoppe med så få afkom stort set alle leverer på et kontinuerligt højt niveau. Det ser man ikke mindst på dagens V75-omgang på Jægersro.
Her finder man to søskende i form af L’Amiral Propul (Propulsion) og L’Amiral S J S (S J´Caviar). Fælles for de to nævnte er moderen Quintessense.
Quintessense, der stoppede sin aktive karriere i 2018 med sejr for Flemming Jensen. Starten blev punktummet på en flot karriere, og starten på en karriere som avlshoppe.
Karrieren bød på 12 sejre i 52 starter, og præmiekontoen stoppede ved 335.237 kr. I sin aktive karriere, var hoppen i træning hos Ken Ecce og Flemming Jensen.

Succesrige hesteejere
Hesten debuterede som treåring i 2019, hvor det blev til en andenplads i Jydsk 3-årings Grand Prix og en sejr i Dansk Trav Kriterium. Empire blev Årets 3-åring i Danmark i 2019.
Det efterfølgende år startede den i Dansk Trav Derby, hvor det blev til en femteplads efter galop, efter at den havde vundet derbyprøven.
Empire startede 32 gange, hvor det er blevet til 12 sejre, og i alt har Empire indløbet 2.447.383 kroner.

Danmarks hurtigste hest
I mere end 25 år har Leif Hansen været en central og engageret skikkelse i miljøet omkring landets travbaner. Hans mangeårige tilstedeværelse og dedikation har gjort ham til en velkendt og respekteret person blandt både hesteejere, trænere og andre entusiaster inden for travsporten.
På et tidspunkt i sin karriere som hesteejer havde Leif Hansen den unikke oplevelse at være medejer af en særdeles talentfuld og bemærkelsesværdig travhest. Sammen med en nær ven delte han ejerskabet af den ekstraordinære hest Obi-Wan.
Denne hest, der i sin aktive løbskarriere udmærkede sig ved sin imponerende fart og præstationer, opnåede den prestigefyldte titel som Danmarks hurtigste hest.
I dag gælder det Jægersro, hvor Leif Hansen og Judy Pålsson kan få en stor eftermiddag.






