Fra Canada – Karoline Østergaard Nielsen
I 2015 rejste den sjællandske rytter til Canada, hvor hun sidenhen har været stærkt involveret i at udbrede kendskabet til monté-løb i landet. I dag har Travet.dk fået en kommentar på vores tidligere artikel i dag.
Karoline tog i 2008 springet fra galopsporten til travsporten, hvor hun først hjalp til hos Per Damberg og sidenhen Arvid Olsen.
“Arvid tog rigtig godt imod mig i 2008. Han har lært mig utroligt meget. Dengang jeg startede hos ham, havde jeg kun været i travsporten i få måneder og kunne knap nok lægge en sele på en hest.
Jeg havde nærmest ingen interesse i selve travløbene og kom egentlig kun for at hygge mig med hestene. I 2010 var jeg første gang til travløb. Her havde jeg været to år i stalden, inden jeg var med på en løbsdag.”
I 2011 tog Karoline Østergaard Nielsen montelicens.

Canada i 2015
En invitation til at deltage i et montéløb i Canada i 2015 resulterede i, at Karoline Østergaard Nielsen faldt pladask for det store land og bestemte sig til at emigrere.
Den danske pige har vundet flere montéløb i Canada, og så har hun også vundet noget andet i det canadiske.
Karoline Østergaard Nielsen har nemlig dannet par med den canadiske træner siden starten af 2018.
I dag kunne vi meddele at “fastlåste toldsatser på 25 procent kan knække hestesporten i Canada, men også føre til store problemer i USA. Det har vi fået en kommentar på fra netop Karoline Øster Østergaard Nielsen.

Fra Canada – Karoline Østergaard Nielsen
Fra min synsvinkel: jeg tror ikke, det kommer til at have den store effekt på selve løbet, det kommer mest til at have en betydning for opdrætterne, der bedækker mellem landegrænser.
Den store betydning kunne være, at amerikanere ikke vil komme til Canada for årgangsløbene og måske ikke betale deres heste ind til canadiske løb, og det samme gælder for canadiere, der måske ikke tager til USA af samme årsager.
At det direkte har en ende i canadisk travsport, har jeg svært ved at se lige med det samme. Opdrættere vil skulle holde sig til at opdrætte canadisk for at undgå tariffer og håbe på et marked her.
Hvilket Ontario har et godt årgangsløbsprogram, så jeg ser det ikke umuligt, men det vil selvfølgelig være tilvænning.
Artiklen fra i dag
Se artiklen fra tidligere i dag – Klik her.




