Flotte danske sejre rundt omkring – Opsummering
Dansk travsport fortsætter med at imponere både hjemme og ude. Udover flotte resultater i Norden har danske heste også gjort sig bemærket på den internationale scene.
Senest har Lust for Life (Mister JP), som for nylig blev solgt til Per Hansen, Stald H, taget en stor sejr i Victoria Park TCT Gold Cup. Med en tid på 1.17,0a over 2100 meter sikrede den sig førstepladsen og en præmie på 8.000 euro. Se løbet her
I USA er det blevet til flere danske sejre
Kasper Foget og Familien Friis kunne glæde sig over Furst Igors sejr i Philadelphia, mens Bellissimo Face senere på dagen sikrede endnu en dansk triumf på Yonkers med en tid på 1.12,9. Begge heste er i træning hos Per Engblom.
Og det stopper ikke der. Golden Rain, der er efter Bold Eagle, fortsætter også med at imponere. Efter sidste uges sejr var den igen først over stregen denne uge, denne gang med George Napolitano i sulkyen, hvor de løb 1.11,3a over 1609 meter. Det må siges at være en stærk periode for dansk travsport i USA.
Per Hansen – Lust For Life
Lust For Life deltog ikke i Dansk Opdrætningsløb 2024, da den blev slettet på løbsdagen på grund af halthed.
Lust For Life (Mister JP) er fortsat i træning hos Paul Hagoort i Holland. I en sms til Travet.dk oplyste Per Hansen, at hesten bliver hos Hagoort, og at den er meldt i alle danske årgangsløb i 2025. Købssummen er ikke offentliggjort.
Lust For Life har aktuelt gjort tre starter, hvilket har resulteret i to sejre.
Foto af Burt Seeger.





