Søren Johansson får medhold
Søren Johansson fik medhold.
Afgørelse fra DTC’s Ankeinstans
Nyk. F. Travbane – 17. oktober 2024, 1. løb:
DTC’s Ankeinstans har i dag behandlet den af travtræner Søren Johansson indsendte anke over dom afsagt på Nyk F. Trav, d. 17/10-2024, 1. løb. på gebyr 800 kr., samt udelukkelse fra d. 31/10-2024 t.o.m. d. 6/11-2024 for ”2061 – Trængning – groft generer konkurrent” (C2).
I DTC’s Ankeinstans deltog: Jonny Staff (ST, 2 stemmer), Johnny Jørgensen (DTC, 1 stemme), Ivar Sommer (Landsdommer, 1 stemme), Peter Stenå (DH Sport, 1 stemme).
Søren Johansson mener ikke at der er tale om grov trængning. – Jeg opdager at Rene Kjær er kommet tæt op med forbenene i 2. spor og der opstår en snæver situation, dog uden at nogen rammer hinanden og ingen får fejl på. Rene Kjær tager let op i sin hest og trækker den ud i det ledige 3. spor og fortsætter fremad til en sikker sejr.
Dommerne vurdering at der ikke er plads til Sørens Johansson da Rene Kjær kører og har ret til 2. spor. Ved episoden må Rene Kjær tage sin hest op for ikke at blive påkørt ligesom han kortvarrigt er lidt ned i Ulrik Christiffersen som kører i indebanen. Dommerkomiteen vurderer denne forseelse som grov genering, samt at der er en kontakt mellem Søren Johanssons sulky og Rene Kjær’s hests ben. Sørens Johansson idømmes en C(2) forseelse gebyr og udelukkelse i henhold til retningslinjerne. Begge kuske er afhørt og begge bekræfter dommernes opfattelse af episoden – dog mener Søren Johansson at dommen er for hård og ikke skal indeholde en udelukkelse – da det ikke får indflydelse på løbets resultat.
I sagen indgik følgende materiale:
– Video fra Dommerfilm & FastTrack løbsfilm.
DTC’s Ankeinstans anser at der sker en forseelse, men vurderer at Rene Kjær forudser situationen og allerede tidligt, inden Søren Johansson køre ned, begynder at tage op i sin hest, for siden at gå angreb.
DTC’s Ankeinstans giver travtræner Søren Johansson medhold i sin anke og korrigerer den idømte straf til gebyr på 400 kr. for ”2060 Trængning”.
Den afsagte dom er afsagt med stemmerne 5 for og 0 imod.
DTC’s Ankeinstans







