Jan Friis tror på denne
Fredag tager Jan Friis turen til Charlottenlund Travbane. Det sker med staldens Lee Marvin som skal forsøge at kvalificere sig til Dansk Opdrætningsløb.
Det var på Aalborg-auktionen sidste år, at hesten blev handlet til stalden. Det skete med et hammerslag på 60.000 kroner for Lee Marvin, der er opdrættet af Peter Fog.
Lee Marvin er efter Nuncio og den svenske hoppe Baronesse Ima. Baronesse Ima indløb selv 499.700 skr. i karrieren, og i avlen tegner hendes ældste afkom First Igor fra 2020 ganske lovende.
“Jeg er meget glad for mit indkøb, og det var en af flere heste som jeg havde sat kryds ved inden turen til Aalborg. Det blev en overkommelig pris, så han skal med hjem, fortale Jan Friis sidste år.
Lee Marvin er opkaldt efter den amerikanske filmskuespiller af samme navn. Han vandt en oscar i 1965 for sine roller som Kid Sheleen og Tim Strawn i filmen Cat Ballou. Fredag gør hesten af samme navn karrierens vigtigste start indtil nu.

Om Jan Friis
Unghestespecialist er det mærke man kan sætte på Jan Friis. Der er lavet mange fine hest hjemme på gården i Vemb, og det er heste som både har, kunne begå sig i årgangsløb herhjemme, men også heste til de danske hverdagsløb.
Jan Friis har i mange år været en fast bestanddel af de klassiske løb, og dette med et langt mindre hestemateriale end mange af sine kollegaer. Skive-træneren har 13 gange tidligere været repræsenteret i derbysammenhæng, hvilket i sig selv er et kvalitetsstempel.
Jan Friis har to gange trænet vindere af de klassiske løb i Danmark. Lightning Lobell i Opdrætningsløbet og Giant Flamingo i Dansk Trav Kriterium.
Jan Friis har kontinuerligt leveret flotte resultater, og det med langt færre heste på træningslisten end mange af sine trænerkollegaer.
Foto af
Burt Seeger
[useful_banner_manager banners=10 count=1]





