Derbytoer vandt Copenhagen Cup og Europæisk Mesterskab
Vi fortsætter vores skrivelser hen mod Dansk Trav og Dansk Hoppe Derby.
Det gør vi med nye og ældre vinkler. Her en af de ældre af slagsen.
I morgen går vi all in på derbyprøverne, hvor vi allerede er i fuld gang med forberedelserne til.
Hairos blev født i 1981, og var opdrættet af Jens P. Hansen. Hairos fik en flot karriere og den ikoniske væddeløber, har sidenhen fået en plads i historiebøgerne.
Det blev til en andenplads i Dansk Trav Derby i 1985. Her kunne Hairos se Hawkeye og Axel Jacobsen løbe med de eftertragtede laurbær.
Den efterfølgende sæson i 1986 lykkedes det Hairos at vinde europæisk mesterskab for femårige på Cesena-banen i Italien. En fantastisk triumf som der blev fulgt op på.
I 1987 skrev Hairos og John K. Hansen sig ind i historiebøgerne som den første rent danske vinder af Copenhagen Cup. I 1987 og 1988 startede Hairos , også i USA.

John Køhler
John Køhler blev tidligt bidt af miljøet og travsporten, og som 12-13-årig begyndte han at komme fast i stalden hos travtræner Rudolf Jensen. I 2019 kunne John Køhler fejre 40-års jubilæum som selvstændig på Fyens Væddeløbsbane.
19 år gammel kørte John Køhler sit første travløb. I 1975 tog han sin første sejr, og denne kom på den daværende Amager Travbane bag hesten Ortrud.
Den nuværende træner på Fyens Væddeløbsbane blev professionel tilbage i 1979, og siden er det blevet til mere end 2.100 sejre.
John Køhler havde sin storhedstid i storhedstid” , i 80’erne og 90’erne, hvor det blev til 14 trænerchampionater på hjemmebanen og talrige storløbssejre, bl.a. Dansk Trav Kriterium med Levelet Tax.

Hall Of Fame – Hairos blev i 2022 optaget i Hall Of Fame, og her skrev mand bla.
Hairos var et vaskeægte fynsk produkt. Hesten var opdrættet af Jens Peter Hansen, han blev gennem hele karrieren trænet og kørt af John K., og så var han ejet af Stald Maradona – bag dét pseudonym gemte sig John K.’s daværende hustru Helle og svigerfar, Erik Sørensen.
Allerede som to- og treåring viste Hairos fine evner, og det var tydeligt for enhver, at der var tale om særdeles fartfyldt hest. Som treåring vandt han eksempelvis otte sejre i 15 starter. Den største triumf var ubetinget sejren i Kriterium Consolation, men ellers gjorde han sig ikke bemærket i årgangssammenhæng.
Det gjorde han til gengæld som fireåring, hvor han på trods af et mindre galopindslag tog andenpladsen i Dansk Trav Derby bag vindende Hawkeye. Som fireåring vandt han også N. J. Koster Memorial.
Efter fireårssæsonen fortsatte Hairos sin udvikling og gik direkte ind i eliten. Meritlisten kom udover sejren i Copenhagen Cup også til at indeholde triumfer i Europæisk 5-års Championat og Provinsmesterskabet.
Du kan læse mere om Hairos’ karriere i Hall of Fame-portrættet.
Portrættet finder du på www.thof.dk.

Fotos af Burt Seeger
[useful_banner_manager banners=4 count=1]
[useful_banner_manager banners=11 count=1]
Tags: Hairos







