Dansk millionær er blevet mor igen
Millionøsen har dansk pas, men har stadig norske ejere. Nu kan de glæde sig over, at Tooltime har fået et flot hoppeføl.
Tooltime er opdrættet af Mia Mørch, og er efter Carmody Lobell – Etoile. Moderen Etoile, har også bragt sejrsslugeren Pocono Downs, der har intet mindre end 15 sejre i resultatlisten.
Karrieren bød på 16 sejre og 1.194.546 kr. for Tooltime.
I avlen er Tooltime mor til hoppen What Time Is It fra 2020. En hoppe der er norskregistreret, og har Father Patrick som far.
I 2022 kom der et hingsteføl til verden med navnet Toity Toy, der har Tobin Kronos som far.
Calgary Games
Det nyt hoppeføl har Calgary Games som far. Det er en hingst vores samarbejdspartner Vet gruppen udbyder.
Den svenske derbyvinder sluttede sin karriere efter at have vundet 10 af sine 11 starter i karrieren. Calgary Games debuterede i 2020 og det gjorde den med mersmag. I sin første start vandt den for Jorma Kontio på en 1.15-tid på Mantorp.
Det blev til yderligere to starter som toåring, inden at den måtte slettes fra en tiltænkt start på grund af en hovbyld.
I 2021 sæsondebuterede hesten sent. Det gjorde den nemlig først i juli og her blev det til to sejre inden derbyprøven. Det blev til sejr både i prøven, men også i derbyet for Calgary Games og begge gange med Jorma Kontio i sulkyen.
En storløbssejr mere
Udover derbyet blev det også til sejr i UET Grand Prix’et.
Calgary Games indløb 6.685.000 skr. i sin aktive karriere.
Der kan læses mere om hingsten her.
Privatfoto.
[useful_banner_manager banners=3 count=1]







