Rene Kjærs udelukkelse behandlet i Ankeinstansen
Rene Kjærs udelukkelse behandlet i Ankeinstansen.
I fredags blev Rene Kjær idømt en bøde på 3.200 kroner samt en udelukkelse på seks dage for sin drivning bag Alvin C G i Aalborg.
Den dom har Rene Kjær indbragt anket til DH Sports Ankeinstans, der har frifundet Rene Kjær med følgende begrundelse:
Rene Kjær har fået dispensation til at få sin udelukkelse fra d. 5/4-2024 i Aalborg behandlet af ankeinstansen, da sagen har principiel karakter for dommernes fortolkning af det nye animeringsreglement, som trådte i kraft 1. januar 2024.
Rene Kjær blev udelukket fra d. 19/4 t.o.m. d. 24/4 2024 samt gebyr på 3200 kr. for overtrædelse af forseelse nr. 3003 i ”Retningslinjer for straffe” i løbsbestemmelserne. Der var tale om en 3. gangs forseelse.
DH’s Sports Ankeinstans har gennemgået løbsfilmen samt Rene Kjærs og dommerkomiteens forklaringer og har afsagt følgende kendelse.
Med baggrund i en helhedsvurdering af situationen, herunder hvor mange slag der bliver givet, hårdheden af disse, intervallerne imellem slagene og armens placering finder Ankeinstansen at Rene Kjær ikke overtræder Løbsbestemmelserne, specifikt nr. 3003 i ”Retningslinjer for straffe”. Rene Kjærs gebyr og udelukkelse (3. gangs forseelsen) bortfalder dermed.
Denne dom er afsagt med stemmerne 5-0. Ankeinstansens medlemmer var Jonny Staf (Svensk Travsport), Kim Kabling (Landsdommer), John Friis (DTC’s repræsentant) og Uwe Bredahl (DH Sport).






