Bornholm på programmet
I aften byder vi jer alle, både publikum og aktive, velkomne til et fantastisk løbsprogram, her ved årets sidste hverdags- og aftentrav. Otte spændende løb har vi i vente, hvoraf fem tilhører propositionen Bornholmerløb.
Disse løb er altid vellidt af vores aktive, da startopstillingen i hvert enkelt løb er beregnet ud fra et lodtrækningsnummer, der genereres i vores Sportssystem. Her er således plads og mulighed for at ”alt kan ske”, så kig ekstra godt med – måske er det dig der går hjem som en heldig vinder i dag!
Og så er det et ganske særligt Formløb i aften – Amatørformløb, hvor Amatørpokalen skal uddeles til vinderkusken. Ordet amatør (af lat. amare, elske) betegner et menneske med lidenskabelig eller kærlighedsfuld tilgang til et område i livet – f.eks. et fag- eller kunstområde, som mest finder sted i fritiden og derfor er en hobby.
Med Amatørpokalen, sætter vi i aften dermed fokus på lige præcis denne lidenskab og passion for hestene, som er fundamentet for vores sport. Alle vores aktive bruger oceaner af tid og kræfter på sine heste, ud fra en brændende kærlighed og genuin omsorg.
Længe leve passionen – som samtidig er drivkraften til at ville dygtiggøre sig og blive bedre til det man elsker, uanset om man er hesteejer, træner eller kusk.

Info om banen
Søndag den 19. juni 1960 blev de første travløb kørt på Bornholms Travbane. Men planerne for at etablere en travbane i de naturskønne omgivelser midt i Danmarks tredjestørste skov startede et par år forinden.
Banens omkreds: 580 meter
Opløbslængde: 160 meter
Autostart: Antal heste i første række bag startbilen: 5 heste/ i monté 8
Voltestart: Max. antal heste i hver volte: 6 heste/i monté 8
Antal heste der vender forrest: 3 heste/i monté 4
Open Stretch: Nej
Rene Kjær har atter et tip til spillerne på Bet25 – klik her
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her
Foto Travfoto Bornholm – Torben Ager.







