Svensk Travsport – Vi flytter til Solvalla
Svensk Travsport – Vi flytter løbsdagen til Solvalla
Påskens STL-løb køres på Solvalla. På grund af smittefare er løbsdagen flyttet fra Romme.
– Vi har valgt at arrangere STL løbsdagen på Solvalla. Vi vurderede flere alternative baner i denne del af landet men til slut vurderede vi, at Solvalla passer bedst til denne STL konkurrencedag i påskeweekenden, siger Svensk Travsports sportsdirektør Robert Karlsson.
I går traf Svensk Travsport beslutningen om at flytte såvel denne torsdags Lunch-løb samt V75-dagen den 9. april fra Romme på grund af et kværke-udbrud i staldene på Romme.
Løbsdagen, der flyttes til Solvalla omhandler bla. V75-omgang, kvalifikationsløb til Paralympiatravet samt finalen i ATGs Multijackpot i V75 køres på Solvalla søndag den 9. april.
Hvad er Kværke hos heste
Kværke er en bakteriel infektion i de øverste luftveje –med den helt specifikke bakterie der hedder Streptokokkus equi.. Det medfører, at der dannes bylder i de lymfeknuder, som ligger mellem kæbegrenene og dem bag svælget, og til tider i andre lymfeknuder. Kværke er en meget smitsom sygdom hos heste.
Symptomerne er:
- Høj feber, op til 40° er ikke unormalt. Feberen er vedvarende gennem flere dage
- Der ses tegn på halsbetændelse; hesten er øm i svælget og kan have synkebesvær og dermed nedsat æde- og drikkelyst. Den er stille og står og hænger.
- Efter få dage ses gult, tykt flåd fra næsen
- Lymfeknuderne mellem kæbegrenene hæver, fordi der dannes bylder i dem
- Nogle gange åbnes lymfeknuderne spontant, således at betændelsen får frit afløb
Kværke behandles med penicillin i 3-5 dage, samtidig med febernedsættende medicin der også er smertestillende.
I nogle tilfælde vælger man at vente med antibiotikabehandling, indtil bylderne er modnet og åbnet. Bylderne åbnes enten spontant eller ved, at dyrlægen skærer hul på dem, så piusset får frit afløb.
Hesten skal have ro, og den skal isoleres fra de andre heste i stalden for at undgå smitte.
Man kan tilbyde dem opblødt foder f.eks mash som er nemmere at synke
Fremtiden for hesten ved et helt ukompliceret tilfælde af kværke er god. Hesten er som regel rask efter 10-15 dage. Kun 2 % af hestene med denne type kværke dør.
I komplicerede tilfælde kan bakterien spredes med blodet, og medføre bylder andre steder i kroppen. F.eks i lungernes eller tarmens lymfeknuder. Dette kaldes vandrende kværke. Denne tilstand stiller en dårlig fremtid for hesten.
En anden følgetilstand til kværke er brandfeber. Dette er en lidelse, hvor blodkarrene i hele kroppen ødelægges. Det viser sig ved væskeansamlinger i benene, under bugen og på brystet og i hovedet. Benene bliver tykke som stolper, hvilket bevirker at hesten er gangbesværet. Huden kan sprække på grund af hævelserne, så der udvikles store sår. Desuden ses bittesmå blødninger i munden, på tungen og i næsen. Hesten har ikke feber trods navnet. 50% af alle heste, der får denne lidelse dør.
Heste får kværke, fordi de smittes med kværke-bakterien, der hedder Streptococcus equi. Kværke er en meget smitsom sygdom, og smitten sker ved kontakt med en syg hest, eller en rask smittebærer. Smitten kan også overføres via foder, drikkevand, redskaber, striglere, tøj og hestetrailere.
Bakterien får adgang til næsen og derfra videre til svælget. Her opstår betændelsen med pusdannelse, og bakterien spredes med lymfesystemet til lymfekirtlerne i området.
Kilde – Netdyredoktor og svensk travsport.se.






