Moni Talks (s) – Læg mærke til navnet
John Kirketerp handlede i 2021 hoppen Moni Talks på Åby Yearling & Mixed Sale. Moni Talks blev handlet for 220.000 skr. til Stald Sotto, og den kommende lørdag debuterer hoppen.
Opdrætter af Moni Talks, er danske Panamera Racing, og denne er efter International Moni og Awesome Annie.
Awesome Annie var stort talent og vandt både det danske Dansk Hoppe Kriterium og det 3-års Hoppe Championat.
Hun er datter af Global Future, der viste sig at være en succes i avlen. Vi kan i den forbindelse nævne Eenymeenyminymoe der vandt senest V75-Løb i sidste weekend.
Far er International Moni, der er søn af en af verdens bedste heste nogensinde – Moni Maker. Det første kuld blev født i 2020.

Marc Bæk Nielsen
“Der er tale om en stor og klog hest, der på ingen måde er toptunet til karrierens første start. Der er meget at skrue på endnu, men mindre kan også gøre det i debuten.
Hun løb en 19 i prøveløbet, og det på en bane der kort forinden havde fået en masse sne. Hun kan endnu bedre end det, og hun var på ingen måde kørt i bund, fortæller Marc Bæk Nielsen.
Det handler i bund og grund om, at hun skal have en god start på karrieren. Det er en hoppe som vi har lidt forhåbninger til, og hvis hun havde været dansk, så tror jeg hun havde været en af årgangens bedste.”
I det daglige driver Marc Bæk Nielsen en trænervirksomhed med 24 heste på træningslisten.

Dygtig bedre halvdel
Marie Søndergaard Andersen er ikke kun Marc Bæk Nielsens bedre halvdel, hun er også en uvurderlig hjælp i stalden i det daglige. Marie Søndergaard Andersen fik montélicens i 2012.
Marie er uddannet i massage, Kranio Sakral Terapi, Kinesiotaping samt ledmobilisering.
Det er ligeledes blevet til flere meriterende sejre indenfor montesporten.
Foto KM FOTO – Hesselborg foto – Burt Seeger.







