Føl hos Stald Sotto
Cisalpina Am (Viking Kronos) fik tirsdag aften hos LN Trotting et flot hingstføl efter Brillantissime.
Svenskfødte og svenskregistrerede Cisalpina Am er i forvejen mor til 3-årige Masotto (SE), der er i træning hos Bo Westergaard.
Hun har tidligere i Sverige bragt to afkom, bl.a. 5-årige Magic Nightrider (Magic Tonight) med rekord 1.14,1a og 328.000 SEK.
John Kirketerp etablerede Stald Sotto i 2007, da man købte hoppen Odessa La Marc. Igennem årene har Stald Sotto indkøbt en række åringer og løbsheste, der er og har været placeret hos forskellige trænere i ind- og udland.
Efter endt løbskarriere i 2011 gik Odessa La Marc i avlen, og dette blev startskuddet på en væsentlig del af Stald Sotto’s vision – ved egen drift over tid at producere topafstammede væddeløbsheste.
Igår kunne vi skrive
John Kirketerp handlede i 2021 hoppen Moni Talks på Åby Yearling & Mixed Sale. Moni Talks blev handlet for 220.000 skr. til Stald Sotto, og den kommende lørdag debuterer hoppen.
Opdrætter af Moni Talks, er danske Panamera Racing, og denne er efter International Moni og Awesome Annie.
Awesome Annie var stort talent og vandt både det danske Dansk Hoppe Kriterium og det 3-års Hoppe Championat.
Hun er datter af Global Future, der viste sig at være en succes i avlen. Vi kan i den forbindelse nævne Eenymeenyminymoe der vandt senest V75-Løb i sidste weekend.
Far er International Moni, der er søn af en af verdens bedste heste nogensinde – Moni Maker. Det første kuld blev født i 2020.

Marc Bæk Nielsen
“Der er tale om en stor og klog hest, der på ingen måde er toptunet til karrierens første start. Der er meget at skrue på endnu, men mindre kan også gøre det i debuten.
Hun løb en 19 i prøveløbet, og det på en bane der kort forinden havde fået en masse sne. Hun kan endnu bedre end det, og hun var på ingen måde kørt i bund, fortæller Marc Bæk Nielsen.
Det handler i bund og grund om, at hun skal have en god start på karrieren. Det er en hoppe som vi har lidt forhåbninger til, og hvis hun havde været dansk, så tror jeg hun havde været en af årgangens bedste.”
[useful_banner_manager banners=24 count=1]






