Paris Turf – Planen er klar for Calgary Games
Søndagens undersøgelse af Calgary Games gav ingen klare svar på den overraskende galop juleaften, men dem omkring superhesten tror, de ved, hvad der forårsagede galoppen. Nu er et nyt løb fundet til hesten.
Den franske travavis Paris Turf oplyser søndag, at Calgary Games er tilmeldt Prix de Belgique. Det er et-løb, der giver billet til Prix D’Amerique og løbet køres den 15. januar. 14 dage før det store løb.
– Hesten blev tilset af en dyrlæge søndag morgen. Han havde lidt ondt i hovene. Nu skal han i behandling, og derefter bliver han hos Grosbois for at forberede sig til Prix de Belgique, siger Björn Goop til Paris-Turf.
Dermed er Calgary Games klar igen om tre uger.
For at være startberettet i Prix D’Amerique
For at være startberettiget i Prix d’Amérique kræves det, at hesten har tjent mindst 13.000 euro siden 1. januar 2022.
Herefter skal hesten kvalificere sig via et af de seks løb med direkte pladser til løbet eller alternativt have en høj nok startpræmiesum til at tage nogen af de resterende ledige pladser.
Prix D’Amerique køres d. 29. januar på Vincennes.
Løbet er kørt siden 1920 med undtagelse af årene 1940-1941, hvor det blev aflyst på grund af Anden Verdenskrig.
Foto Travet.dk.







