Lunden – Nyt om Ghita Nørby
Derbyprøven i sigte, skriver Charlottenlund Travbane i dag.
I en skrivelse af René Wibholdt meddeler man:
Fredag den 12. august starter Ghita Nørby i derbyprøven. Det er den for hopper, som bliver kørt over 2000m med autostart, mens hingste og vallakker skal dyste over 2500m.
Ifølge pointberegningen rangerer Team Lunden-hoppen cirka mellem de 20 ”bedste” hopper, så hun er ikke langt fra toppen.
Travtræner Axel Jacobsen er klar med en frisk status oven på et godt hurtigarbejde, som hun løb på Lunden forleden.
– Hun gik fint og løb de 1600m på 1.17 med en hurtig afslutning, fortæller en tilfreds Axel Jacobsen.
Ghita Nørby udførte træningsarbejdet sammen med staldkammeraten Falco Simoni.
Programmet står nu på ridetræning og et enkelt arbejde på banen i denne uge, inden opladningen til det vigtige kvalifikationsløb næste fredag. Kun de ti bedste går videre til hoppederbyet.
Nyt om Ghita Nørby i næste uge, når startlisten ligger klar.
Ghita Nørby
Matadorskuespilleren Ghita Nørby fyldte tidligere i år 87 år, og har væren en kæmpe reklamesøjle for travsporten. Det er blevet til omtale af travsporten i alle større medie, og navne som Ekstra Bladet, BT, Billedbladet har omtalt Ghita Nørby i forbindelse med travsporten.
Frank og Preben Sørensen har givet dansk travsport, et straffespark uden målmand. De to brødre har fundet på ideen, lanceret ideen, og ført den ud i livet. Det fortjener ros og den indsats for dansk travsport er bemærkelsesværdig.
Ghita Nørby har flere gange oplyst overfor opdrætter Preben Sørensen, at man er mere end velkommen til at bruge hende, hvis det kan eksponere travsporten.
Det er ligetil og med den åbne invitation fra Ghita Nørby har sporten en unik mulighed for eksponering og synlighed. Det er ovenikøbet gratis og koster ikke sporten en krone – Det bliver ikke meget nemmere!
Dansk travsport har her en gylden mulighed for eksponering, og dette takket være to jyske opdrættere som formåede at tænke ud af posen.
Foto Martin Timm Holmstav.







