Store opgaver foran ung dansker
Det var en kedelig overraskelse, da deltagerne til DM for jockeyer blev offentliggjort uden deltagelse af stortalentet Victor Rosleff. I stedet kan den talentfulde dansker glæde sig over flere store opgaver de kommende dage. I dag kører danskeren en enkelt gang på Mantorp.
De køreture suppleres med en V75-start, hvor der køres om en førstepræmie på 200.000 SEK. Den kommende lørdag kører Victor Rosleff finale på Halmstad, hvor danskeren kører Wången Cup, hvor der venter vinderen 110.000 SEK.
De kommende, fem dage venter der Victor Rosleff 10 køreture.
Victor Rosleff er sammen med flere andre unge mennesker i gang med at køre karriere indenfor travsporten, og de unge mennesker knokler på. For et medie, som vores er det samtidig en fornøjelse, at disse unge mennesker stiller op hver eneste gang, når vi henvender os.
Hvis man vil have omtalen af sin forretning, give ens sponsorer den synlighed de betaler for, samt give staldens hesteejere mulighed for at læse om deres heste i pressen, så handler det om at stille op. Det gør mange trænere og ikke mindst de unge mennesker, men der er også dem, der ikke gør det, og disse aktive er af samme grund svære at skrive om.
Kommer fra en dansk travfamilie
Victor Rosleff kommer fra en dansk travfamilie. Morfar er travlegenden Walter Kaiser-Hansen, og Charlottenlund Træner Axel Jacobsen er hans mentor.
Gennembruddet kom i 2019 med 24 sejre, hvor det blandt andet blev til sejr i lærlings SM. Victors fremgange er fortsatte året efter med 24 sejre og 2,5 millioner indkørt.
Efter han blev hædret på Åby Travet som den oftest sejrende ungdomskusk, så blev Victor Rosleff også sidenhen kåret til vinder af kategorien ”Årets ungdom” ved “Gallaen” på Halmstad Travet.
Victor Rosleff blev i 2021 ungdomschampion på Åby, og det blev også til championater på Åmål og Axevalla. I februar måned i år vandt Victor Rosleff ungdomschampionatet på Halmstad.
Stor hesteejer bag sponsorat til Victor Rosleff
1887 A/S og Stald Sotto er sponsor for Victor Rosleff. En aftale, der blev indgået sidste år. I pressemeddelelsen lød det bla. sådan, da aftalen blev præsenteret.
Stald Sotto har øjnene rettet mod danske unge entusiastiske talenter, og vi har længe fulgt Victor Rosleffs udvikling og store talent.
Travsporten skal videreføres af unge, hårdtarbejdende sportsudøvere og ildsjæle.
Det glæder mig, at vi via dette sponsorat kan understøtte både Victors karriere og den nye generation af unge positive mennesker, der skal udgøre dansk og skandinavisk travsport fremadrettet, skrev man i forbindelse med aftalen.
Foto KM Foto.







