Sejr til Ken Ecce i Sverige
En flot præstation blev man vidne til, da Ken Ecce for få øjeblikke siden sejrede med outsideren Nanny´s Girl, der via en stærk sidste langside kunne sejre i hænderne på Lunden-træneren.
Ken Ecce havnede tidligt i tredje par udvendigt, hvilket sidenhen blev til fjerde par udvendigt. Ken Ecce var den første til at tage initiativ i løbet, og med ca. 750 meter til mål blev Nanny´s Girl sendt afsted i eget angreb.
Nanny´s Girl kom stærkt fremad gennem tredje spor og i sidste sving havnede parret udvendigt på den førende. De to førende to afstand fra de andre konkurrenter og i en herlig afslutning kunne Ken Ecce sende Nanny´s Girl først over målstregen.
Præmie 30.000 SEK.
Se løbet her.
Info
Lunden-træneren er en af de mest benyttede danske kuske, når man taler starter i udlandet. Det forstår man til fulde med facit i hånden, og en af årsagerne handler også om andet end måden der køres trav på. Den måde Ken Ecce giver feedback/tilbagemeldinger på den enkelte hest til trænere og ejere, er flere gange blevet påpeget i forbindelse med vores besøg rundt på landets travbaner.
Ken Ecce vandt DM for travtrænere i både 2009 og 2017. Ken Ecce har fejret mange triumfer som både træner og kusk. Lunden-træneren er også en hyppigt benyttet catchdriver i Danmark og Sverige.
Ken Ecce tog springet som professionel travtræner tilbage i 1986.
Ken fik sit store gennembrud i 1990, hvor han blev trænerchampion på Skovbo og vandt 88 løb. Siden er fulgt en perlerække af storløbssejre, bl.a. Dansk Hoppe Derby med Oliva Air og Cilla Mazur, Dansk Hoppe Kriterium med Medoc og Dansk Opdrætningsløb med First april – for blot at nævne nogle af de allerstørste.






