Udland – Ung dansker med to heste til start
Den årgang 2000-fødte Jonas Hansen, tog licens i 2016 sideløbende med en succesfuld ponytid. En tid, hvor Jonas Hansen primært satsede på det svenske, i og med han ønskede at dygtiggøre sig med hest muligt.
Den unge mand fra Nordsjælland blev i september måned 2020 uddannet som tømrer og har sideløbende med sin uddannelse dyrket sporten på hobbyplan, og sådan bliver det ved med.
I 2018 vandt han sit første travløb med hesten Relado Enemærket. En sejr, der kom i hus på Nykøbing Falster Travbane og i dag, har den unge mand taget turen til Vaggeryd, hvor man starter to heste i samme montéløb.
Det er flotte ord Nykøbing Falster-træner Magnus Ladegaard har sat på netop Jonas Hansen. Til vores medie har Magnus Ladegaard fortalt;
Jonas Hansen er en målrettet og ambitiøs ung mand. En dygtig hestemand, som er ivrig for at lære og modtagelig for de råd og den vejledning man giver ham, lød det fra Magnus Ladegaard, hvor Jonas Hansen hjælper til.
Vaggeryd
I dag gælder det Vaggeryd med staldens Alexia Højvang, som får Henriette Larsen på ryggen, mens storesøster Maria Hansen rider staldens Count On Me K G.
Travet.dk ønsker at give plads til store som små. Vi ønsker en bred dækning, som både omhandler eliten men også bredden. Vi ønsker her på Travet.dk at skrive om amatøren med den ene hest, såvel som vi ønsker at give stortræneren med 80 heste på træningslisten spalteplads.
Det var med den ambition vores medie blev lanceret i oktober 2014 og det er fortsat sådan vi ønsker at drive vores medie på.
Foto Burt Seeger.




