Giscour og Giantstone solgt
Der har været overvældende interesse for løbshestene Giscour og Giantstone, som begge er formidlet i dag. De to løbsheste er formidlet til Aarhus og Fyn, meddeler de respektive sælgere.
Giscour er solgt til Jasmin Sørensen, der i det daglige er staldpige hos Henrik Lønborg, oplyser Flemming Reinholdt, som således endnu engang har formidlet en udbudt hest.
Flemming Reinholdt har af flere omgange både handlet og solgt via salgsmenuen på Travet.dk.
En af succeshistorierne er løbshesten Facebook. Facebook har været repræsenteret i sdste års derbyprøver, og man har ligeledes matchet, hoppen mod de bedste ved flere lejligheder.
Det er også blevet til en tredjeplads i Hoppe Derby Consolation og sidste sæson bød på 110.500 kr.
Giantstone solgt til Fyn
Der har været stor interesse for 4-årige Giantstone (Wishing Stone). Vi har sat sælgers telefonnummer på, men trods dette er Travet.dk blevet kimet ned hele formiddagen.
Vi har sendt alle videre til Mariann Thorup og Theo Damsgaard.
“Han er ikke skadet, og vi troede bare lidt for meget på ham. Han har sidenhen fået fred og passet efter alle kunstens regler, så vi har kastreret ham, men han sælges da vi har for mange heste, fortæller Mariann Thorup Nielsen.”
Giantstone er handlet til travtræner Søren Johansson.







