Bekræftet – 110.000 skr. indkøb til Jørgen Lorentzen
Hesteejere hos Jægersro-træneren Jørgen Lorentzen fortætter med at investere stort i nyt hestemateriale. I går blev der endnu engang handlet nyt hestemateriale til stalden.
Team Jørgen Lorentzen bekræfter overfor Travet.dk, at man i nærmeste fremtid modtager hoppen Kim Novak efter Explosive Matter, der i går blev handlet for 110.000 skr.
Der er dermed handlet heste for 760.000 skr. til Jørgen Lorentzens stald i september måned.
Jørgen Lorentzen har dermed fået fyldt godt op på hylderne.
To auktionsindkøb yderligere.
Fredag kunne Jørgen Lorentzen sige velkommen til 350.000 skr. indkøbet Make Or Break Zaz.
Make Or Break Zaz er efter hoppen, som i avlen er mor til den tredobbelte millionær Going For Gold Zaz.
Menhammar Online Sales blev afviklet tidligere på måneden, og her erhvervede Billy Nilsson sig hingsten Konstabel Sisu for 300.000 skr. Den 1.årige hingst er gået i træning på Jægersro hos Jørgen Lorentzen.
Konstapel Sisu er efter hoppen Ladyvic, der selv startede otte gange i karrieren og satte rekord 14. I avlen er hendes eneste startende afkom 3-årige Capital T. Franklin, der har startet ni gange med rekord 13.
Ladyvic er også mor til 2-årige Lady Madeleine, der er prøveløbsgodkendt den 9. september på Åby.





