Casper M. Nielsen kæmper om 200.000 skr. i morgen
Det danske stortalent Casper M. Nielsen står overfor en stor opgave, når der i morgen køres løb på Halmstad. Casper M. Nielsen er hentet til Halmstad af Morten Melin, for at køre Quiz Roc.
I morgen hedder opgaven et hoppeløb for femårige hopper. Der er tale om SRF-løbet med en førstepræmie på hele 200.000 skr. I forbindelse med starten, fangede Travet.dk Casper M. Nielsen til en snak.
– Jeg kørte Quiz Roc senest, hvor den vandt, og jeg fik så en forespørgsel om jeg ville tage med til Halmstad for at køre i morgen, hvilket jeg selvfølgelig gerne vil, indleder Casper M. Nielsen.
Der er gode heste imod, har jeg bemærket, og vi er glade for en præmie i første omgang”
Det er nærliggende at spørge ind til, om det 22-årige stortalent er tilfreds med 2021-sæsonen indtil nu. Casper M. Nielsen, har indkørt 505.600 kr. og taget 19 sejre i år.

“Jeg er godt tilfreds, og jeg er godt tilfreds med antallet af sejre. Jeg ville selvfølgelig gerne have haft kørt flere penge ind i årgangsløbene, men i det hele er jeg godt tilfreds med, hvordan tingene er gået.”
Vi registrerede, at du luftede lidt frustration i Grand Circle 3-års Championat bag Grumbazz Kini. Er det korrekt antaget, og deler du vores opfattelse, at hesten kan være en af ”boblerne” i årgangen?
“Det er frustrerende at galoppen skulle komme der. Jeg havde en del at køre med, og sad godt til. Det er desværre bare sådanne ting, der sker en gang imellem, men irriterende er det.
Jeg deler til fulde jeres opfattelse, da Grumbazz Kini vel havde taget en af topplaceringerne i Grand Circle 3-års Championat uden den galop, uddyber Casper M. Nielsen.”

Vi har tidligere skrevet om Kim Kærslund, som er en af landets største hesteejere. Vi har registreret hans udmelding omkring at give de unge mennesker chancen. Hvordan mærker man den opbakning fra en hesteejer?
“Det er et fantastisk skulderklap, og er medvirkende til, at man giver den en ekstra skalle i det daglige. Jeg er meget taknemmelig for tilliden og de mange køreture.
Det gælder også de mange køreture som Kaj (Kaj Jensen) giver os unge.”
Skal Casper M. Nielsen være travtræner inden for overkommelig tid. Det er vel nærliggende at tage springet, når tingene nu kører og der er tur i den?
“Jeg er 22 år gammel, og har ikke travlt. Det handler for mig om at blive ved med at udvikle og dygtiggøre mig. Det handler også om en modenhedsproces, inden man evt. tager springet fuldt ud, uddyber Casper M. Nielsen overfor Travet.dk i dag.”
Foto af Burt Seeger, Hesselborg Foto og Ole Hindby.






