Thomas Clemmensen – C You Again går til Flemming
I går kunne Travet.dk breake nyheden om, at familien Clemmensen havde investeret i løbshesten C You Again. Travet.dk har i den forbindelse kontaktet Thomas Clemmensen, som uddyber købet af den danske 12-traver.
“Vi har fået lov at overtage C You Again. Vi hentede ham i går ved middagstid hos Torben Grøn, og det var selvfølgelig utroligt følelsesladet, da hesten betyder en masse for Torben.
Det har helt sikkert været en stor beslutning, og vi sætter stor pris på, at vi har fået chancen med ham. Han blev sat af oppe ved Flemming Jensen på vej hjem, som nu skal stå for træningen fremadrettet.
Det er klart at, vi er meget spændte på fremtiden, og kan Flemming holde ham rolig, ser fremtiden lys ud. Hvis det lykkes Flemming, så tror jeg C You Again om 3 – 6 måneder, som minimum kan løbe lige stærkt som Slide So Easy i en opløbsduel.
Vi tog dækkenet af C You Again oppe hos Flemming, og han var simpelthen så flot og blank. Vi har aftalt, at Torben kommer med ud og hepper på C You, når den skal i løb, fortæller Thomas Clemmensen.
Torben Grøn, har gjort et fantastisk stykke arbejde med C You Again, og vi modtog en hest i fantastisk skik. C You Again, var fantastisk at se på, og jeg har en rigtig god følelse i maven over, at modtage en hest i så fin skik.
Det fortjener Torben Grøn stor ros for, afrunder Thomas Clemmensen overfor Travet.dk.”
C You Again har startet 36 gange med 15 sejre til følge.
.
.







