USA – C You Again vandt
I nat vandt Team Clemmensens C You Again i USA.
C You Again sejrede i hænderne på George Napoletano Jr i sulkyen i tiden 1.12.6a/1609 m.
Træner Per Engblom havde lørdag sendt C You Again til start på Yonkers Raceway i et løb med 18.000. dollars i samlet præmiesum – det halve til vinderen.
Med førstepræmien på 9.000 dollars har C You Again nu tjent 75.294 dollars i 18 starter.
C You Again blev i marts måned 2021 formidlet til familien Clemmensen. Torben Grøn, havde inden gjort et fantastisk arbejde med C You Again, som i hans regi vandt 15 af 36 starter.

God beslutning
“Mit helbred er ikke, hvad det har været. Jeg har derfor besluttet, at C You skal have chancen hos en anden familie. Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er et fravalg af C You, jeg tror stadig på ham.
Nogle gange må man bare indse, at man ikke kan det hele.
Jeg håber inderligt, at C You vil udvise sit fulde potentiale, så jeg igen kan nyde at se ham vinde. For om min far ofte sagde, tåler man ikke andres lykke, så får man ingen lykke selv, fortalte Torben Grøn i forbindelse med salget.”
“Vi tog dækkenet af C You Again oppe hos Flemming, og han var simpelthen så flot og blank. Vi har aftalt, at Torben kommer med ud og hepper på C You, når den skal i løb, uddyber Thomas Clemmensen
Foto Hesselborg Foto – But Seeger.





