Sportens nuværende situation får indflydelse
En af mange heste, der er formidlet gennem salgsmenuen, er løbshesten Amerian, som sidste år blev formidlet til Maria Dueholm Svendsen i Skive. I dag meddeler man at karrieren er slut.
Amerian og Maria Dueholm Svendsen startede sidste år i DM Consolation, og parret nåede også at vinde løb sammen. Det skete tilbage i august måned sidste år, da Amerian sejrede i Aalborg.
Amerian slutter karrieren med syv sejre og 198.600 kr.
– Jeg købte ham for at ride løb på, men da udsigterne til det er lange, så synes jeg ikke, han er tjent med bare at gå, hvilket han heller ikke trives med.
Han er utrolig besværlig i sulkyløb, og skal derfor ikke starte bare for at blive holdt igang. Han var heller ikke lige et oplagt emne til at blive hyggehest et andet sted, fortæller Maria Dueholm Svendsen til Travet.dk mandag aften.”
Der kan være lange udsigter til at de danske monteryttere kan komme i aktion igen!
Hesselborg Foto.







