Vinderhest lignede noget der var løgn ved fødslen
Gnags der er opkaldt efter den populære gruppe af samme navn med Peter A.G. som forsanger vandt mandag aften en flot sejr på Skive Trav.
Bent Svendsen sendte hesten til spids rundt sidste sving og forsvandt siden til en overlegen sejr i tiden 17,1/2020 meter. Præmien var 7.500 kr.
Gnags er ejet af Lise-Lotte Jensen og opdrættet af Hans Ulrik Jensen.
Gnags 3-års vallak efter Ens Snapshot og U And Me.
Til Travet.dk kunne Bent Svendsen i sidste måned fortælle:
“Det er vores egen, og der er en sjov historie omkring den. Vi havde jo moderen U And Me for Diana Lys, og den duede ikke rigtigt, så den gav man til Liselottes far. Vi har så trukket et føl på hoppen, og dette føl har gået sammen med tidligere omtalte Gasolin, som er hos Steen Juul.
Han lignede noget der var løgn, da den blev født med hensyn til benstillingen og derfor skyndte vi os at slette den i alle årgangsløb, da tanken var, at han aldrig kom til start.
Den har vi måtte revurdere, og det er blevet en ret lækker hest i dag. Det er planen at han skal starte på i klasseløbene.”
Se gårsdagen sejr til Gnags her.
Foto af Flemming Andersen.
[useful_banner_manager banners=9 count=1]







