Vi tog en snak med Jeanette M. Hansen
Der venter Panamera Racing en interessant aften på svensk grund. I aften har man hele to opdræt med i samme løb på den svenske derbybane Jægersro, og Travet.dk fangede Jeanette M. Hansen fra Panamera Racing til en snak i den forbindelse.
Travet.dk udstillede sig selv overfor Jeanette M. Hansen, da vi henvendte os. Vi søgte baggrundsviden om debutanten Preacherman (Father Patrick), der leverede et tiltalende prøveløb.
Vi var ikke skarpe nok, og havde ikke registreret at Panamera Racing også står som opdrætter af Caddy Shack, og fællesnævneren for de to opdræt, er fantastiske afstamninger.
“Vi har to heste med i samme løb, da vi også er opdrætter af Caddy Shack (Father Patrick). Caddie Shack, er lillesøster til Howdy Partner, som jo er aktuel som avlshingst i Frankrig, indleder Jeanette M. Hansen, da vi fanger hende hos frisøren.”
–

Om de to heste
“Preacherman er super fin hest som vandt sit prøveløb ret overbevisende. Han er solgt til samme ejer, som har Kong Venience i form af Olof Brodin.
Vi solgte ham på den derbyauktion som vi lavede på Lunden i regi Breeders Club dengang vi stod for det, uddyber Jeanette M. Hansen overfor Travet.dk tirsdag formiddag.
Caddie Shack, var meldt på samme auktion, men hun skulle opereres og blev derefter solgt til en svensk hesteejer hos Jimmi Ehlers som trænede hende i starten.
Jeg ved at Ola har store forventninger til Preacherman, Caddie Shack har stor kapacitet, men jeg kan forestille mig at hun er en hest der skal tages lidt forsigtigt, uddyber Jeanette M. Hansen.”

Dygtige mødre
Preacherman er efter Red Rose America, som selv løb mere end tre millioner danske kroner ind i karrieren. Varenne-datteren satte rekord 1.09/7 som tredje i Grand Critérium de Vitesse 2017.
Red Rose America, der startede 47 gange og vandt 19 sejre – bl.a. Oaks del Trotto (det italienske Hoppe derby) samt Prix Hele Johansson på Vincennes i Prix d’Amerique-weekenden.’
Caddie Shack, er efter den franske hoppe Action Replay, som Jeanette og Jens Hansen købte på auktion i Frankrig for næsten en million kroner. Action Replay vandt i 2014 Hoppesprinten på Billund Trav.
I alt startede Action Replay 28 gange med fire sejre til følge.
Fotos af:
- Lina Alm
- Lars Jakobsson
- Burt Seeger
[useful_banner_manager banners=33 count=1]
Tags: Panamera Racing






