Vi prøvede at faktatjekke
Den seneste tids debat på de sociale medier omhandlende Bo Westergaard har skabt masser af debat, og mange har ytret sig på de sociale medier.
Der har været fremført mange ting på de sociale medier, men et opslag fangede vores blik. Et opslag, hvor det fremføres at der på den pågældende dag skulle have manglet en boks til I D Exceptionel, som derefter skulle være blevet sat i en stald, som bla. en dyrlæge, bruger når han behandler heste på banen. Det imens der bliver gjort en stald klar til I D Exceptionel.
Det er interessant information, da Skive Trav ikke har meldt noget ud omkring dette faktum. Der stod ej heller noget i den pressemeddelelse, som Team Westergaard sendte ud.
Travet.dk søgte derfor en kommentar fra banechefen i Skive forledn, for at få dokumenteret eller afvise den fremlægning. I et kort skriftligt svar meddelte Carsten Terp i torsdags:
“Mange tak for din mail og forespørgsel. Det er umiddelbart ikke noget jeg har kendskab til.”

Travet.dk har i dag modtaget et læserbrev fra den danske hesteejer Preben Munch Kjærgaard. Her skriver man følgende: Facts omkring starten i Skive med I D Exceptional i Skive d. 30/4 – 2023.
Bo er selv i Norge at køre løb, han bliver forsinket med flyet, så han ankommer selv meget sent til løbene.
Bo’s heste ankommer til Skive, og hestene skal indkvarteres i stald med bokse, som er desinficeret og plomberet til hans startheste, men Mariann Thorup og Theo Damsgaard, har en aftale om, at de altid står samme med Bo, da de altid hjælper med opvarmning og udseling, derfor stiller de deres 2 heste i bokse der er desinficeret og plomberet og ikke de 2 der er anvist dem i samme stald.
Da Marthe ankommer med Bo’s startheste, bliver 2 fra transporten sat i de 2 bokse, som Mariann og Theo skulle have benyttet. Mariann ringer straks til banens kontor og fortælle dem situationen og beder om at få boksen rengjort omgående, Theo ringer til bane forvalteren og beder om spåner, da de 2 bokse er møgbeskidte, og hverken vand eller krybben er blokeret. De 2 bokse bliver efter Theo har fjernet alt gammelt halm og spåner lagt ind, indsat 1 hest fra Michael Hansen og ja, hvem mon, I D Exceptional fra Bo Westergaard.
HVORFOR er der ingen fra Skive Travbane der har været ude og oplyse om dette, ja, det er jo et godt spørgsmål???

Det spørgsmål stillede vi Skives banechef Carsten Terp, samt bestyrelsesformand Mogens Bek, samt fik de to herre også tilsendt læserbrevet fra Peben Munch Kjærgaard.
Må jeg få en kommentar på dette, og kan i bekræfte at det hænger sådan sammen som beskrevet i læserbrevet?
“Kære Ulrik
“Tak for din henvendelse. Vi kommenterer ikke på den offentlige debat.”
I forhold til forleden, hvor man ikke havde kendskab til forløbet, så har man i dag ingen kommentarer.






