Velkommen til lunch-trav på Racing Arena Aalborg.
Velkommen til lunch-trav på Racing Arena Aalborg.
Konceptet er det velkendte ved middagsløb, nemlig fire V4-afdelinger afviklet i løbet af en time, fulgt af yderligere et løb at gå hjem på. 2023 kan risikere at starte som 2022 sluttede – med Flemming Jensen i en dominerende rolle. Træneren har fået programmets vindertip med både Ever So Clever og Paying My Way mens han i to andre løb er tippet som anden.
Ever So Clever er programtipperens anbefaling som ugarderet til V4-kuponen. Et alternativ kunne være Lotus Centaur (V4-3), som er ubesejret i to starter på dansk grund. Denne gang får Jeppe Juel chancen bag den evnerige hest som imidlertid møder seriøs modstand fra bl.a. Guardian Angel og Giovanna.
I V4-4 er det en anden formhest, Etoile Henley, der jagter hestens tredje sejr på stribe for Knud Mønster. Her kan Flemming Jensens Shallow ligne den hårdeste konkurrent.
Test af ny voltestartsprocedure
For publikum på banen bliver der i forlængelse af løbene mulighed for at følge en test af en ny voltestartsprocedure som tænkes indført efter ønske fra
sportens interesseorganisationer.
Den nye procedure er allerede testet én gang – i efteråret i Skive – og faldt så positivt ud, at der nu afvikles en afsluttende test, ligesom der skal optages videoer til undervisningsbrug. Fra kl. 14.45 og cirka tre kvarter frem vil en stribe ekvipager således afprøve den nye startprocedure på opvisningsbanen.
Tillykke til de nominerede
I sidste uge blev navnene på de nominerede til Hestesportens Galla offentliggjort. Som ventet er en rækketo- og firebenede profiler med tilknytning til Racing Arena Aalborg blandt de nominerede. Således ligger det allerede nu fast, at hæderen som årets travtræner går til en Aalborg-træner idet Flemming Jensen og Bo Westergaard er de eneste to nominerede.
Herunder ses et overblik over de nominerede med Racing Arena Aalborg som hjemmebane.
Trav:
Årets montérytter: Marianne Mechlenburg
Årets opdrætter: Dorthe Christensen
Årets 3-åring: Halløjsa Vang
Årets 4-åring: Get A Wish og Global Yankee
Årets ældre hest: E Type Cash, Eenymeenyminymoe, Emoji og Tycoon Conway Hall
Årets hoppe: Eenymeenyminymoe, Global Yankee, Golden C N og Halløjsa Vang.
Årets kusk: Nicklas Korfitsen og Bo Westergaard
Årets træner: Flemming Jensen – Bo Westergaard
Årets komet: Mads Henriksen
Årets Staldmand M/K: Line Holmsgaard, Anne Hermansen og Niclas Steinlein
Info
Et baneprogram til i dag findes her.
Der kan spilles med her
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
[useful_banner_manager banners=19 count=1]






