Velkommen til Jydsk Væddeløbsbane denne fredag
Velkommen til fredags-trav på Jydsk Væddeløbsbane. Kan man forestille sig nogen meget bedre indledning på weekenden end en buket af spændende væddeløb?
På den sportslige front samler en del af interessen sig om 2. løb med formstærke Gubbe Game som favorit. Søren Jørgensens hest er denne gang ude efter sin fjerde sejr på stribe. Det bliver med Michael Lønborg som kusk idet hestens sædvanlige makker Rene Kjær er sat ud af spillet med en brækket hånd som følge af et uheld i træningen.
Gubbe Game er imidlertid intet ubeskrevet kort for Michael Lønborg idet han har kørt hesten to gange tidligere. Det var imidlertid inden hesten stabiliserede sig og fandt ind på sejrssporet.
Senere på dagen har Michael Lønborg også en fremtrædende chance med Gubbe Games fire år ældre bror Charlie Game, der går til start med en frisk sejr fra Lunden i bagagen og nu er tilbage på Jydsk Væddeløbsbane, hvor hesten har fejret adskillige triumfer.
Ni af karrierens 20 sejre er vundet her på banen. Charlie Game starter i et godt løb med Giant Design, Quiz Roc, The Gambler, Diamant Østervang og den til Henrik Lønborg nyligt hjemvendte Encore Cloc blandt konkurrenterne.
Amatørkuskene boltrer sig bl.a. i 7. løb (V4-4). I et felt med hele 13 deltagere er der gensyn med årets vinder af ATAK’s Fødselsdagsløb Dubai, som starter fra 20 meters tillæg i et løb hvor Borups Upptåg og Tonny Rasmussen antageligt vil sælge sig dyrt fra et perfekt spor 1 fra grunddistancen.
Apropos spor 1 så er det nummeret som Peter Frandsen har med alle sine tre køreture denne dag. Fay P (2. løb) kommer med sejre fra de seneste to starter, men ikke mindst bliver den traditionelt starthurtige Lovely Dela Noche 4. løb) spændende at følge fra det perfekte startspor, indleder man i dagens baneprogram.
Et baneprogram der kan hentes her.
Der kan spilles med på disse links fra Derby25 Live og Danske Spil.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
–






