V75-sejr til brødrene Sørensen
Frank og Preben Sørensen kan gå på vandet i 2022, og for lidt siden sejrede brødreparrets opdræt Dark Night på Sörlandet. En V75-sejr og fine 60.000 NOK til præmiekontoen.
Dark Night er efter franske Love You og den svenske hoppe Ambroise. Der er dermed tale om en lillebror til hoppen Notre Avenue (422.143 skr.) og en helbror til 12-traveren O´Man Flax.
Dark Knight var i 2018 med på den svenske Elitauktion, hvor hesten blev solgt for 110.000 skr.
I dag ejes Dark Knight af John Olav Jensen og træningen står Kjetil Helgestad for.
Se dagens løb her.
Været med i sporten siden 1967
Frank og Preben Sørensen har været en del af dansk travsport siden 1967 og er fortsat aktive. De to brødre medbringer intet mindre end seks heste til årets Derbyauktion på York.
»Min bror og jeg kom ind i travsporten fordi min far i 1967 syntes, at det kunne være sjovt at få et par heste. Vi fik to rideheste, og der gik ikke lang tid før vi skulle en tur på travbanen, fordi der var ridehesteløb. Vi tog bare derud for at kigge på galopløb, men vi blev bidt af travet,« erindrer Preben Sørensen.
I 1969 erhvervede familien den første traver og siden – efter en byttehandel – følhoppen Musse Grønhøj, som blev hjørnestenen i den første bølge af Kinnerup-opdrættet. Fra 1971 til 1987 blev Musse Grønhøj således mor til 14 Kinnerup-afkom.
Preben mener, at han stoppede med at køre løb allerede som 23-årig, mens Frank Sørensen som bekendt har holdt ved.
[useful_banner_manager banners=26 count=1]







