USA – Howlingatthemoon leverede positivt indtryk
Dansk Kriterium og Opdrætningsvinder luftet i USA.
Peter Rudbeck solgte i november måned Howlingatthemoon til USA. I Danmark vandt Howlingatthemoon over en million danske kroner, og i nat blev hesten luftet for første gang på amerikansk grund.
Som toåring vandt Howlingatthemoon Opdrætningsløbet, hvor den vandt for Jan Dahlgaard. Det blev i alt til tre sejre i seks starter.
Treårssæsonen gav sejr i Dansk Trav Kriterium for Howlingatthemoon, der også var anden i Jydsk 3-årings Grand Prix. I alt vandt hesten fire gange det år.
Det blev også til sejr i Jydsk 4-årings Grand Prix, mens Howlingatthemoon var sjette i Dansk Trav Derby. Præmiekontoen siger aktuelt 1.761.513 kr.

Fantastisk hest for vores familie
– Han har været en fantastisk hest for min familie og mig. Han er vores eget opdræt, men vi må også konstatere, at løbsudbuddet for heste i hans klasse er minimalt herhjemme, fortalte Peter Rudbeck til Travet.dk i forbindelse med salget.
Det er vi ikke selv herre over. Nu får han chancen i USA, og med hans kompetencer skal det blive interessant at følge ham i den konkurrence, uddybede Peter Rudbeck i november. –
Det var amerikanske Mike Lachance, der handlede hos Rudbeck i november. Mike Lachance er bestemt ikke hr. hvem som helst, og hans mangeårige karriere har budt på et væld af storløbssejre.
Vi har været i gang med den store research for at finde frem til, at Mike Lachance i sin aktive karriere vandt mere end 10.400 sejre og indkørte i omegnen af 190 millioner dollars. Læs evt. mere her.

Var anden i nat
Howlingatthemoon viste i nat dansk tid sit potentiale på Yonkers Raceway, hvor den leverede en solid indsats i et kvalifikationsløb. Med en tid på 1:58.3 – svarende til 1,13,7 – var Howlingatthemon anden i mål.
Pat Lachance bag Howlingatthemoon.
I nat var det Pat Lachance, der stod for køreturen bag Howlingatthemoon. Lachance er en erfaren og dygtig kusk, som i 2019 opnåede en imponerende milepæl med 2.000 sejre i sin karriere – en bedrift, han nåede som 42-årig.
Det skal blive interessasant at følge Howlingatthemoon i USA fremover.

Fotos af
Burt Seeger
Ole Hindby.
[useful_banner_manager banners=2 count=1]
Tags: Peter rudbeck, USA





