USA – De nordiske lande er enige
Er der noget de nordiske medier kan blive enige om, så er det at gårsdagens drivning ikke hører nutiden til. I Italien hylder man vinderen og vinderkusken, mens tonen er en helt anden i Norden.
I redaktørens hjørne tidligere på dagen, skrev denne sides redaktør at det handlede meget om holdninger. Det kan man i den grad konstatere er ramt lige på, efter diverse nyhedsmedier har dækket gårsdagens VM-Løb fra USA.
Stefano Paladini, der ejer Cokstile forsvarede efter løbet sin kusk, og fortalte at hesten skulle køres sådan. Den holdning deles af dennes sambo, og holdningen er tankevækkende. Sidstnævnte roser ligefrem gårsdagens kørsel ifølge flere nordiske medier.
Der kan holdes hest på mange måder, og der holdes hest på mange måder. I forbindelse med Cokstile, ser vi en måde at holde hest på, som er uvant på vores breddegrader.
I Danmark og i de nordiske lande, havde man fordømt og straffet gårsdagens kørsel til direkte sammenligning. Det er ikke tilfældet i Italien, og ejerkredsen bag Cokstile.
Modtaget et hav af beskeder
Travet.dk har i dag modtaget et hav af sms-beskeder og mails. Her fordømmer man gårsdagens kørsel, men man er også bekymret for travsportens omdømme.
En læser mener, at de nordiske spiludbydere skal boycutte de lande, hvor dyrevelfærd ikke er på dagsordenen. Her lyder det bla.
– Vi kan ikke forvente at skulle have indflydelse på, hvordan man driver i USA og andre lande, men så må spiludbyderne droppe de lande. Det er den eneste måde, man kan få disse lande til at rette ind på. –
Se, hvad flere af de nordiske medie skriver:
Svenske Travronden
Svenske Sulkysport
Svenske Expressen
Trav og Galopp Nytt







