Auktionshest i Poul Krags Mindeløb
Poul Krags Mindeløb køres denne søndag, og 2-års løbet har samlet en interessant flok 2-åringer.
Her på Travet.dk har vi formidlet en af deltagerne i løbet. Der er tale om Svend Åge Lúbker-opdrættede Keep On Es (Forever Peace – Dublin Laser).
Keep On Es var med på vores auktion i august måned, hvor hesten blev handlet for 6.100 kr. I forbindelse med auktionen havde opdrætteren sat en mindstepris, og den blev nået.
Keep On Es er i dag klar til sin debut, og en præmie i dag, så er købsprisen næsten dækket.
Afstamningen burde i sig selv koste
Moderen Dublin Laser er halvsøster til Winston Laser rekord 11. Magnolia Laser er halvsøster til Dublin Laser. Hun tjente 546.700 SEK. Scott Laser er en anden halvbror 124.400 kr. og rekord 1.13,5.
Mormor Bathonia har fået hele 15 afkom, hvoraf den bedste er Muscles Yankee-sønnen Mutineer 549.717 USD og rekord 1.10,2. Andre gode afkom er Secret Alert 108.163 USD, Victory Chip 66.613 USD og Beryl’s Flight 64.547 USD. Secret Alert er selv i sin tur mor til C J’s Secret 644.489 USD. En anden af Bathonias afkom Sumpin Sweet er mor til Dr Donerail 705.820 USD og Bambino Hall 493.891 USD og et tredje afkom Pine Potion er mor til Bullet 303.500 USD og rekord 1.10,4.
Oldemor Boleyn er mor til Tarport Lizzy 282.528 USD, Chickadee Newton 246.470 USD og Burnell Newton 165.318 EUR. Tarport Lizzy er i sin tur mor til heste som Thunder Kronos 273.264 EUR, Prestige One 158.941 USD og Vip Kronos 149.816 EUR. Et andet af Boleyns afkom Contex er mor til Geresto Dei 257.914 EUR og Cadmo Dei 128.458 EUR, og sådan kan man faktisk blive ved.
Keep On Es er efter norske Forever Peace. Forever Peace, der avlsmæssigt er en af Muscle Hills mest lovende sønner. Forever Peace har en af verdens bedste moderlinjer i Peaceful Way.
Auktionsbilledet fra august bruges i denne skrivelse.





