Update fra Peter Rudbeck
Peter Rudbeck Jørgensen har igen været ved tasterne. Her oplyser han, at to heste er solgt og lidt om kommende starter.
Dowhatyoudodowell, kvalifikation Svensk opdrætningsløb – Jægersro – onsdag 4. november 2020
Blev for hidsig senest, og var på en rigtig lang rejse, men har taget starten rigtig godt. Kommer denne gang i åbent hovedlag, og virker hele tiden opad i træningen. Har trukket perfekt spor 4 og selvom konkurrencen er stenhård, tror jeg på hesten kan være imellem de 3 bedste.
Andet nyt
Goodgollymissmolly og Greatballsoffire er begge solgt ud af stalden. Eastboundanddown og Dontpaytheferryman træner begge frem imod start i slutningen af året, oplyser Rudbeck.
De to solgte heste blev i sidste uge formidlet videre efter en budrunde på Travet.dk.
Fredag blev det til en fjerdeplads for staldens Fox On The Run i Grand Circle 3-års Championat for Hopper. En indsats, der blev belønnet med 21.000 kr.






