Ung rytter køber hest fra salgsmenu
Jens Laursen har flere gange benyttet sig af vores salgsmenu, og i går udbød han hesten Mostpeoplearegood (Mellby Viking). Allerede i dag kan vi meddele, at hesten er blevet solgt.
Køberen er Regitze Merrild fra Skive, som nu udvider sit hestehold med Mostpeoplearegood.
Regitze Merrild tog licens som rytter i 2024 og har siden deltaget i 25 løb. Hun har én sejr på sit CV og har længe været på udkig efter en montéhest.
– Jeg har i længere tid ledt efter en montéhest og har kigget på mange. Vi har haft en god dialog med Jens Laursen, og vi blev enige om en handel, fortæller Regitze Merrild.
Jens Laursen bekræfter forløbet og udtrykker tilfredshed med salget.

Regitze Merrild, der er født i 2005, tilføjer:
– Det er mig selv, der har handlet hesten, og jeg glæder mig til at komme i gang med Mostpeoplearegood.
En anderledes tilgang til travet
Modsat andre unge montéryttere og travkuske, har Regitze Merrild haft en lidt anden tilgang til travsporten.
“Jeg har ikke redet noget, men derimod har jeg været med mine forældre til trav, fortalte Regitze Merrild i sidste måned til travet.dk.
“Efter at jeg er flyttet sammen med Lucas Kirk er jeg kommet meget mere til trav, siger den unge montérytter.

Dygtig mor og papfar
Michael Thorup og Camilla Merrild er velkendte navne i hesteverdenen, blandt andet for deres arbejde med heste som Photo Gardenia og Casino Gardenia. Parret har gennem årene haft mange talentfulde heste i deres varetægt.
Thorup og Merrild har bevist deres dygtighed som hestefolk gennem mange år. Blandt deres tidligere succeser kan nævnes hestene Photo Gardenia og Shaggy, som tilsammen opnåede imponerende 46 sejre i deres respektive karrierer. En hest som Geo, har også imporneret i deres varetægt.
Når man taler med Michael Thorup, mærker man tydeligt hans passion for sporten og hans store engagement i arbejdet med hestene. Den samme dedikation gør sig gældende for Camilla Merrild, der deler hans interesse og engagement.
Udover deres arbejde med heste har Michael Thorup og Camilla Merrild også andre erhvervsmæssige forpligtelser. Michael er indehaver af Jack-pot Herning, mens Camilla er med til at drive Hammerthor Poolcenter i Ikast.





