Ung dansker valgt til blandt 20 ansøgere
Evelina Jonsson skulle bruge en ungdomskusk til lørdagens ungdomsløb på Åby. Hun lavede et opslag på Facebook, og det viste sig, at mange ville køre hendes hest Sparkle Sober.
I alt blev det til mere end 20 henvendelser, og valget faldt på en ung dansker.
Mikkel Pedersen, der til dagligt er ansat hos Steen Juul, blev valgt af mere end 20 ansøgere. Det bliver første gang, at den unge kusk kører udenfor Danmark med de store heste.
Team Juul har været så søde at give ham fri til dette, oplyser hans mor i forbindelse med denne artikel, og her kan man fortælle yderligere.
“Evelina, som søgte en kusk til sin hest, var hende vi i sin tid købte Mikkels hurtige pony Tip Top af, så Evelina har jo fuldt ham lidt fra sidelinjen, uddyber Rikke Bremer Pedersen til Travet.dk.”

Flot ponykarriere og god start med de store heste
Mikkel Pedersen blev Årets ponyprofil i 201, og debuterede i 2022 med de store heste.
Det blev som 16-årig til sejr i debuten med de store heste, da Mikkel Pedersen sejrede bag Anders F. Jensen-trænede Anders And. Mikkel Pedersen står noteret for fem starter, hvilket har resulteret i en sejr.
En flot start på ”senior” karrieren og forhåbentlig kommer vi til at høre meget mere til Mikkel Pedersen, som har kørt ponytrav på Kvistgård i Nordsjælland.
Ponysporten
Mikkel Pedersen havde en fantomsæson og vandt landschampionatet med 21 sejre i 2021. Det hele startede med ponysporten som 12-årig,
Mikkel Pedersen blev valgt til Årets ponytravkusk ved Hestesportens Galla i 2021.
Nu venter karrierens første køretur på svensk grund med de store heste.
Foto Burt Seeger.







