Udtagelsesløb – Favoritten udgår
Dagens udtagelsesløb til Bornholms Mesterskabet bliver uden den tidligere Derbyvinder Stand And Deliver (Kadabra), som dermed misser muligheden for at vinde samlet. De 6 bedst placerede fra hvert løb kvalificerer sig til BM, som køres næste løbsdag på Bornholms Brand Park.
Der afvikles i dag 8 løb på Bornholms Brand Park, og størst fokus er der på de to udtagelsesløb. Foruden de to løb er der gensyn med Rene Kjær, som i dag gæster solskinsøen.
Vi skal også slå et slag for dagens afsluttende V5-afdeling, hvor Frank Mikkelsen sætter sig op bag Cabana Østervang. En hest, der igennem i en periode har stået på salgsmenuen. Capana Østervang stiller til start med tre top 3 placeringer i træk.
Et baneprogram kan hentes her.
Rene Kjær giver her sine tips til i dag.
Bornholm åbner op for trav denne tirsdag, og René Kjær er som altid på pletten med to skarpe fiduser til løbene fra Solskinsøen.
Find de to tips nedenunder og husk, at der er mulighed for en ekstragevinst på 80.000 kr. med Derby25-Bomben*, hvis du har en enlig vinderrække på V4- eller V5-spillet fra Bornholm.
Kjærs luring
I V4-spillets tredje afdeling er der ingen tvivl om, at hesten 2 Troika Ulvholm sidder direkte i spids, og fra denne position har den ikke tabt mange væddeløb. Så selvom jeg har stor respekt for favoritten 4 Baltic Baunely, vil jeg altså anbefale at tage Troika Ulvholm med på kuponen.
Kjærs bedste chance
Denne dag har jeg flere fine køreture på øen, og én af dem, som jeg vil fremhæve, er hesten 7 Cartja Mosebo i femte løb. Hesten er i kanon form for tiden, og det er kun et spørgsmål om tid, inden sejren kommer til hende. Jeg har før kørt hesten med succes og mener, at hun står så godt her, at hun selv med anden række kan være med fremme med lidt løbsheld. Spil hesten som vinder og plads.
[useful_banner_manager banners=2 count=1]






