Udmelding til 11 gange pengene
Det kan betale sig at læse vores optaktskrivelser
En gang imellem er det ikke bare en god idé – men direkte en fordel – at læse vores optaktskrivelser. I går fik spillerne et skoleeksempel på, hvorfor vi lægger så stor vægt på ærlige, præcise og fagligt funderede udmeldinger fra de aktive. Og hvorfor vi altid lytter ekstra godt efter, når folk med reel indsigt tør sige tingene, som de er.

Laura Spuhr Nielsen leverede nemlig en fremragende og usædvanligt klar melding forud for løbsdagen. Hun lagde ingen fingre imellem: J L’s Antonio er vores bedste chance – og den med størst vinderchance. Det sagde hun vel at mærke på en dag, hvor hendes egen køretur, Kryptonite Zon, var tippet som topchance i baneprogrammet. .
For de, der fulgte Lauras vurdering, blev der efterfølgende noget at glæde sig over. J L’s Antonio leverede varen – og i vinderspillet kunne man hente 11 gange pengene. Det er ikke bare en flot gevinst. Det er et konkret bevis på, at god information skaber gode spil.
Vi arbejder hver dag for at give spillerne et bedre grundlag at træffe beslutninger på. Det gør vi gennem optakter, interviews og ved at give plads til de aktive, der tør være tydelige og transparente. Når en kusk eller træner rammer så rent som Laura gjorde i går, viser det, hvor vigtig den direkte kommunikation er.
Det er præcis sådan noget, vi kalder god spilservice – og det er præcis derfor, vores optaktskrivelser er værd at læse.
Vi har de seneste arbejdet for at finde guldkorn til Skive, men ingen af de seks aktive vi har snakket med vil komme med et vinderbud. Det er alle meldinger om triochancer og vi håber at være i præmierækken. Det er der ikke meget “kød på” indtil videre.

J L’s Antonio
Laura Spuhr Nielsen-trænede J L’s Antonio vandt for Anders H. Nielsen. Det blev til et perfekt løb i andet par udvendigt undervejs, inden at angrebet kom på sidste langside. Den svenskfødte hest overtog spidsen i sidste sving og sejrede i 1.20,7/2160 meter snore. Livi Noble tog andenpladsen, mens Deserts Machoman tog tredjepladsen.
Ejer: Anders H. & Laura S. Nielsen
Opdrætter: Anders S. Johansson
Træner: Laura Spuhr Nielsen
Kusk: Anders H. Nielsen
Se løbet her.
Foto ND FOTO












