13. august 2026

Udland – Jæger skød to ponyer

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

En jæger er sigtet efter at have skudt to ponyer, han troede var vildsvin. Jo da, du læser rigtigt, og dette var scenariet forleden i Sverige. De to ponyer blev skudt og dræbt.

– Jeg troede, det var to vildsvin, siger jægeren, som nu efterforskes af politiet.

Det var ved 20-tiden fredag aften, at de to ponyer blev skudt til døde i Nykvarn. Jægeren troede, han skød mod to vildsvin, melder Travronden.

Han meldte sig selv til politiet efter hændelsen og er nu under efterforskning for brud på jagtloven. Da der var folk i indhegningen, hvor ponyerne gik, er han også anmeldt for at have sat andres liv i fare.

– Jeg har ingen yderligere oplysninger lige nu. Der skal gennemføres afhøringer af den mistænkte og vidner. Der var folk i nærheden, siger Anders Bryngelsson fra Stockholmspolitiet til Travronden.

A-træneren Svante Ericsson blev chokeret over nyheden fra nærområdet, hvor han har sin træningsvirksomhed.

– Det er klart, at jeg kastede mig over telefonen. Ingen af mine heste er berørt. Men man undrer sig jo over, hvad i alverden der sker, siger Ericsson.

Dette er en nyhed, der de senere dage har fyldt hos flere nordiske travmedier.

Denne skrivelse krediteres Trav365.no.

SENESTE NYHEDER
SAMARBEJDSPARTNERE