Udland – Hele Sverige sørgede – Ny hest på vej
Camilla Olsson mistede tidligere i år sin højtelskede Simon efter en tragisk ulykke på sensommeren i år. Nu er hun i færd med at træne op hans afløser. Hesten hedder Mirre og denne forventes at være klar i det nye år.
Her På Travet.dk har vi tidligere oplyst om uheldet til outrider-hesten Simon som sidenhen måtte aflives. Den skrivelse blev fulgt op med informationen om indsamlingen, der blev igangsat af den svenske træner Svante Båth.
Svante Båths indsamling indbragte knap 400.000 SEK. Det har betydet, at Camilla Olsson fandt to erstatningsheste og i forbindelse med købet kunne Camilla Olsson fortælle, at der var tale om to pensionerede galopheste. Travronden var den første til at berette om dette.
– Hvis jeg skal i gang med at rejse og arbejde med det her, skal jeg have to stykker, for det bliver for meget arbejde for en enkelt hest. Jeg tror, at galopheste er det, der fungerer bedst. Det er også, hvad de fleste outriders bruger. Jobbet kræver fysisk styrke og udholdenhed, og en fart, som for eksempel almindelige udstillingsheste ikke har, forklarer Olsson i interviewet tilbage i august måned.
– Hvor lang tid det tager afhænger helt af den respektive hest. Nogle tilpasser sig hurtigt, nogle tager længere tid. Den yngre kan nok klare det lidt hurtigere end den ældre. Det er meget svært at sige, da meget er nyt: min hal, hovedudstyr og så videre. Jeg håber at blive færdig med at træne dem om et par måneder. Til næste sommer tror jeg absolut på, at de er klar, forklarede hun i august.
– Jeg har to heste, jeg arbejder med og forsøger at lave om til den nye Simon. Mirre er kommet længst. Jeg tager til Halmstad med den i næste uge for at træne med Johan Untersteiner. Forhåbentlig kan han begynde at arbejde på banen i begyndelsen af året. Det er en fireårig fuldblodshest, siger hun til Trav365.
Svenske Olsson har 20 års erfaring som outrider fra USA og ved, hvad der skal til.
– Mirre har gjort alt rigtigt, så jeg tror ikke, at han har brug for meget mere tid til at fange løse heste. Det lærer de med tiden. Jeg købte ham i øvrigt midt i august, fortæller hun.
Camilla Olsson lægger ikke skjul på, at hun savner Simon.
– Det har været en meget svær tid for mig. Jeg sørger stadig over Simon, men jeg forsøger at kæmpe videre, siger hun til Trav365,no i dag.
Læs også
Trist nyhed fra ATG – Simon gået bort
Travtræner laver Indsamling for Simon
Svensk travsport melder ud om Simon og Camilla
Outrider Camilla – Har købt ny hest




