Udland – Hæver præmiepengene i udvalgte løb
Snart premiere:
Hæver præmiepengene i udvalgte løb
Åbytravet introducerer “Super Boost” – en præmieforhøjelse, der øger førstepræmien til 75.000 kroner i to V64-løb på hver løbsdag resten af året. Målet er at belønne de aktive og styrke konkurrencen.
Mens Norge reducerer præmiepengene, og Danmark står stille går Åbytravet den modsatte vej. Med det nye initiativ “Super Boost” hæves førstepræmierne i udvalgte V64-løb til 75.000 svenske kroner resten af året.
– Det er blevet modtaget meget positivt af dem, jeg har talt med. Det er virkelig glædeligt, siger Åbys sportschef Jon Walter Pedersen til Travronden.
Præmieforhøjelsen træder i kraft allerede torsdag i næste uge. To løb under hver V64-afvikling vil nu have en førstepræmie på 75.000 svenske kroner, mod normalt 40.000. Det er ikke faste løb, der får forhøjelsen, men dem, der passer bedst til den pågældende løbsdag.

Opsparede midler om vinteren – giver tilbage nu
De penge, der nu bruges til at styrke løbene, blev lagt til side i vinter. Dengang fjernede Åbytravet et løb fra enkelte løbsdage og sparede dermed midler.
– Vi har 10-11 løbsdage tilbage i år, hvor dette vil gælde. Nu bruger vi pengene på sommer- og efterårsløb, hvor konkurrencen er benhård. Vi vil gerne give de aktive lidt ekstra at kæmpe om, forklarer Pedersen.
Initiativet betyder, at nogle af de udvalgte V64-løb endda vil have højere præmier end visse V86-løb – en nyhed, der er blevet godt modtaget blandt trænere og aktive.
– Vi har præsenteret det for både foreningen og vores trænere, og alle er positive. Det bliver nogle rigtig gode løbsdage, siger sportschefen.

Står i skarpt kontrast med Danmark
Dette står i skarp kontrast til udviklingen i Danmark, hvor præmieniveauet i mange år har været uændret, mens alt i samfundet er blevet dyre.
Drømmen for mange trænere er netop højere præmier i de danske væddeløb.
Fotos af: Martin Timm Holmstav






