Trist udvikling for Lunden anpartshest
Charlottenlund Travbane har gennem flere år gjort det flot med deres anpartsheste, som primus motor Carsten Bundgaard har promoveret på daglig basis til stor glæde for mange.
Der er skabt flotte resultater med heste som Bali, Commit Boom Bay, Dream Girl med flere. Der er solgt 430 andele i omtalte Luna Brodda, og i dag melder banen således ud:
– Hun havde store problemer under sit træningspas i Odense.
Dyrlæge Martin Hjorth gik hende igennem straks efter og kunne konstatere at Luna Brodda har problemer med vejrtrækningen, når hun kommer op i fart.
Martin Hjorth og hans kolleger vil gerne operere hesten for os men anbefaler at vi stopper med hende som væddeløber, da de bedømmer chancen for, at hun atter bliver væddeløber som meget lille.
Luna Brodda kan heldigvis reddes til avlen.
Luna Brodda er i træning hos Ken Ecce, og har vundet fire af karrierens 20 starter. I år er det blevet til tre starter og 6.250 kroner.
Se hele skrivelsen fra Travbanen.dk her.





