Travet.dk tog en snak med Gordon Dahl
Nu ruller vi på, sådan indleder Gordon Dahl, da vi tirsdag morgen fanger ham på telefonen inden dagens træning. Det er en Gordon Dahl, som er startet året godt, og nu begynder staldens heste at starte.
Jeg er meget tilfreds med staldens sammensætning, og nu begynder vi at rulle hestene ud. Jeg har ventet på de rette propositioner til hestene, og her i april måned kommer vi med et stort hold heste, indleder Gordon Dahl.
Vi skal have Pure Steel ud på mandag i Skive. Her handler det om, at han skal have et løb i kroppe inden Musketerdagen i Skive, og jeg tror, han får en god sæson.
Our Brodde kommer også indenfor kort tid, og jeg er spændt på 2025-sæsonen. Han har forhåbentlig mange fine opgaver foran sig i år.
Stalden har to heste med til Fyn, hvor Trine har fået en god køretur med Mack One. Du nævner selv, at hun kører godt, men hun vil desværre ikke køre løb. Hun har n god kørehånd, så det er lidt synd.

Gode 2-åringer
“Som jeg startede med at fortælle, så er jeg meget tilfreds med staldens sammensætning. Vi har en god blanding af løbsheste og ungheste, så jeg klager bestemt ikke.
Jeg har et par gode danske 2-åringer, som tegner godt, men som du også ved, så kan der ske meget med sådanne 2-åringer. De tegner dog ganske lovende, uddyber Gordon Dahl.
Nu må jeg hellere komme ud at træne, for ellers kan vi to snakke hele dagen, lyder det efterfulgt af et stort grin fra Gordon Dahl. ”
Stalden hos Gordon Dahl tæller aktuelt 23 heste.

Nabo med familien Friis
Gordon Dahl blev et naboskab til familien Friis i Skive meget afgørende. De boede lige ved siden af hinanden og legede sammen hver dag. Da John Friis begyndte at komme hos travtræner Karsten Andersen gik der ikke længe inden Gordon også fulgte med. John Friis kom til Steen Juul og da han rejste til Charlottenlund, startede John op for sig selv.
Hver dag efter skoletid hjalp han til i stalden hos ham og så var kursen sat. Gordon Dahls liv skulle være i samarbejde med hestene. Det blev også til et ophold hos Steen Juul, men så gik turen tilbage til Skive, da Jørn Laursen startede som travtræner i 1983.
Her havde man fem spændende år hvor Gordon lærte en masse om hvordan man plejer, passer, fodre og træner heste. Han ved hvordan man skal behandle en hest med respekt med de særheder den har. Han kan læse en hest som ingen anden – han er genial, har Gordon Dahl tidligere udtalt.
I 1988 tog Gordon Dahl trænereksamen sammen med bl.a. Vagn Honum, Knud Mønster, Dennis Kristiansen m.fl. og startede derefter op som selvstændig. Det er gået som enhver anden sportsmand -. Det går op og ned når man arbejder med levende væsener. Men jeg har da været heldig med mange spændende resultater og oplevelser, har Gordon Dahl tidligere udtalt.

Årets træner
Gordon Dahl har i sin karriere vundet flere klassiske løb, og i 2019 blev Gordon Dahl også kåret som årets træner i Danmark efter to klassiske sejre.
I en lang karriere er det blevet til store meritter i ind og udland.
Fotos af
Ole Hindby, Burt Seeger og Hesselborg Foto.







