Travet.dk citeres i norsk medie – Redaktøren mener
I går kunne det norske travmedie Trav365.no bringe vores interview med Christian Nissen.
Det norske medie bragte i går vores artikel med den tidligere danske europamester, Christian Nissen, og det er ikke uden betydning, at de danske, aktive, virksomheder eller nyhedsformidlingen når udenfor landets egne grænser.
Travet.dk har med aftalen sikret vores annoncører, og samarbejdspartnere, en mulighed ingen andre danske privatejet, travmedier har. Det samme kan siges om de trænere, opdrættere med flere, der deltager i vores artikler året igennem.
Travet.dk er det danske, private medie, der følges af flest personer på daglig basis. I det daglige følges Travet.dk af 12.360 personer på de sociale medier, og det betyder, at vi er det private travmedie, der når ud til flest mennesker af alle, når vi opdaterer vores sociale medieplatforme.
Hvad kan disse tal ellers bruges til
Travet.dk vil gerne være med til at udbrede kendskabet til sporten og spillet. Travet.dk vil gerne være en stabil forretning, men også en forretning, der bidrager til sporten.
Vi er i forvejen annoncører for søstrene Maria og Camilla Svendsen, og har tidligere i en årrække også sponseret i ponysporten. Vi har ligeledes sponseret udstyr til flere amatørkuske.
Det var netop på den baggrund aftalen med det norske travmedie Trav365.no blev lavet. De samme tanker ligger også til grundlag for vores udstrakte hånd til Dansk Hestevæddeløb af flere omgange.
Her er der desværre en berøringsangst og en forudindtagethed hos beslutningstagerne mod Travet.dk, som har besværliggjort et samarbejde.
Udbredelse af sporten
Det punkt er afgørende for sporten de kommende år. Travet.dk vil gerne være med til at løfte den del indenfor et sæt rammer, som kunne aftales med sportens ansvarlige.
Det vil vi gerne bidrage med, men det kræver vi, får lov.
Kunne man eksempelvis forestille sig, at de danske opdrættere havde interesse i, at få deres opdræt eksponeret frem mod de danske og udenlandske auktioner.
Her giver samarbejdsaftalen med det norske medie ligeledes muligheder. Vi har tidligere også streamet fra de danske auktioner, inden Fast Track fik samme ide.
Indtil da glæder vi os over, at en artikel med Christian Nissen kan nå ud til vores 12.360 følgere, samt til hele Trav-Norge via vores norske samarbejdspartner trav365.no.





