To titler til dansk opdræt på Eskilstuna
I den forgangne weekend blev Travgalan afvikles på Eskilstuna-banen i Sundbyholm, og det var med et dansk opdræt, der snuppede to priser på den svenske bane.
Panamera Racings opdræt Preacherman blev kåret til årets 4-åring på Eskilstuna efter en sæson, hvor hesten atter nåede over 1.000.000 skr. i indkørte præmier i løbet af sæsonen.
Det blev til to sejre i løbet af 2025. Den ene af sejrene kom i forsøget til Sprintermesteren, hvor hesten efterfølgende sluttede på tredjepladsen bag Far Wise As og Free Time Jepson.
Preacherman var også til start i en af prøverne på Jägersro til det svenske travderby, men her sluttede den uden for præmierækken, og kom dermed ikke med i selve derbyet.
Udover at blive kåret til årets 4-åring på Eskilstuna, blev Preacherman senere også kåret til årets hest i alle kategorier, ligesom træneren Markus B. Svedberg også tog godt for sig.

Solgt på auktion
På Derby Internet Sale 2022 på Charlottenlund Travbane blev Preacherman udbudt, og den sprængte alle rekorder på auktionen, hvor der var stor efterspørgsmål på hesten.
Med et bud på 700.000 kr. blev hesten den dyreste på auktionen, hvor et andet Panamera Racing-opdræt Knockles skiftede ejer for 225.000 kr. Det var Axel Jacobsen, der købte den heste.
Preacherman blev handlet til Olof Brodin Chatering AB, og de ejer fortsat hesten den dag i dag. Det er blevet til fem sejre i 27 starter for hesten, der også har tjent sig selv hjem.
Det er indtil videre blevet til 2.251.500 skr. på præmiekontoen for Preacherman, der endnu ikke har sæsondebuteret i 2026.

Om Panamera Racing
Det er ægteparret Jeanette og Jens Hansen i Tappernøje, der har opdrættet Preacherman blev deres opdrættervirksomhed Panamera Racing, og de har haft god succes siden starten i 2014.
53 af deres opdræt har indtil videre startet, og det har været med 18 millionærer, hvoraf Eric The Eel har været den mest vindende med sine 7.728.864 skr. inden den stoppede karrieren.
Sidste år var et rekordår for opdrætterparret. Deres opdræt indtjente næsten 13.000.000 skr. i løbet af sæsonen, hvor deres nu 76 opdræt i alt har indløbet over 50.000.000 skr.
I aften og i nat har Panamera Racing nye opdræt til start. I Norge er det Head over Heels, der starter på Bergen, mens Bourbonista stiller til start på Yonkers-banen i USA.









